HJEMVENDT & VELSIGNET

I nat kom vi hjem fra vores weekend i Rom, efter en weekend der var præget af god mad, rigeligt rødvin, hygge, smukke indtryk og desværre også en del regn. For når de siger at det regner i Rom i november, så passer det altså. Det meste af fredagen og hele lørdag regnede det konstant, men heldigvis klarede det op om søndagen. I dette (advarsel: lange) indlæg vil jeg fortælle lidt om vore tur og hvad vi så, samt vise lidt billeder fra lejligheden vi boede i. Desuden tænker at jeg vil lave et lille indlæg seperat om maden, for den var et centralt omdrejningspunkt for vores weekend, og fortjener lidt særskilt opmærksomhed. :)

Fredag

Vi ankom kl 13 i lufthavnen, og tog toget ind til Roms Hovedbanegård. Vi havde planlagt at gå hen til lejligheden, som kun lå 2 km derfra. Desværre er jeg ekstremt dårlig til at læse kort, men jeg kan også lyde meget overbevisende. Det betød at vi kom til at gå i den forkerte retning, og i stedet for at gå i en halv time, gik vi i 1½ time. I regnvejr. Det var nemlig komplet umuligt at få en taxa, da man åbenbart skal ringe til et nummer og bestille en, før de ville tage en med. Da vi endelig ankom til lejligheden, gennemblødte og forsinkede, fortalte udlejeren af lejligheden, at Rom er et mareridt at komme rundt i når det regner – næ virkelig? Vi pakkede derfor vores (våde) ting ud, fik noget tørt tøj på, og slappede af med en kop te og lidt DR – hurra for iPad og gratis wifi! Om aftenen fandt vi en hyggelig restaurant, og tog derefter tilbage i lejligheden og fik en god nattesøvn.

Billeder fra vores hyggelige soveværelse, og den tilhørende altan og udsigten derfra. Læg mærke til de mange tagterrasser på billedet nederst til højre.

Billeder fra vores hyggelige soveværelse, og den tilhørende altan og udsigten derfra. Læg mærke til de mange tagterrasser på billedet nederst til højre.

Lørdag

Vi startede dagen med lidt morgenmad på en café, og tog derefter ned for at se templet Pantheon, som lå 2 min. gang fra lejligheden. En stor oplevelse, og et smukt syn at se regnen falde ned fra det store hul i midten af kuplen, og ramme marmorgulvet inde i templet – jep, der var hul i taget, men med vilje. :) Efterfølgende tog vi hen til Navona Pladsen, besøgte en kirke og spiste frokost. Om eftermiddagen tog vi tilbage til lejligheden, og slappede lidt af med en panettone kage og lidt kaffe. Om aftenen gik vi en tur ned til Trevi Fontænen og den spanske trappe, og selv i regnvejr var det et smukt syn. Derefter fandt vi en restaurant og spiste en skøn aftensmad, og gik efterfølgende hjem og sov.

Lidt blandede billeder fra området hvor vi boede, en sød Fiat 500, lidt shopping i lufthavnen og den store panettone kage.

Lidt blandede billeder fra området hvor vi boede, en sød Fiat 500, lidt shopping i lufthavnen og den store panettone kage.

Søndag

Om formiddagen checkede vi ud af lejligheden, og gik derefter hen til Peterspladsen, hvor paven holdt sin søndags gudstjeneste og alle fremmødte bliver velsignet – derfor overskriften. Det vrimlede med mennesker, og det var sjovt at se hvordan katolikkerne reagerede på pavens tilstedeværelse, som om han var en rockstjerne. Både pladsen og kirken var overvældende smuk, og vi skal helt sikkert tilbage dertil, for vi nåede bl.a. ikke at se skatkammeret. Egentlig er ingen af os særligt religiøse, men vi fik set overraskende mange kirker, hvilket nok skyldes en kombination af at de generelt er super flotte, og de gav ly for regnen når den var værst. :) Da klokken blev 18, tog vi en taxa ud til lufthavnen, da ingen af os havde lyst til at gå turen til Hovedbanegården igen og risikere at fare vild. Kl. 01.15. ramte jeg min hovedpude, og kunne slappe af efter en spændende weekend.

kirker.jpg

De to øverste billeder viser Peterskirken. Det nederste til venstre viser paven, som kørte rundt i sin bil blandt de fremmødte og vinkede. Nederst til højre ses Pantheon.

Hvis I gerne vil se lidt mere af lejligheden vi boede i, så tryk her. Hvis jeg kommer tilbage på et tidspunkt hvor vejret er lidt bedre, så vil jeg helt sikkert booke den, for det må være skønt at sidde en sommeraften på terrassen med lidt lækkerier købt på det marked som lå 30 sek. fra lejligheden, og en god flaske vin.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsting. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s