TUREN GÅR TIL ROM

newPic_4527_jpg_637364a

I weekenden fejrede vi Henriks 30 års fødselsdag, og i den forbindelse havde vores venner gået sammen om at give os flybilletter til Rom – gode venner ikke? :) Så vi rejser om få uger, og bliver dernede fra fredag formiddag til søndag aften. Det er efterhånden 15 år siden jeg sidst var i Rom, og jeg kender derfor ikke byen særlig godt. Vi har dog forhørt os lidt omkring, og flere har anbefalet os at bo i området omkring Navona Pladsen, da det er et charmerende område, som også ligger centralt ift. de fleste attraktioner. Min veninde anbefalede desuden at bestille overnatning via Airbnb, hvor man generelt får meget for pengene, da det ofte er private som udlejer deres hjem. Derinde fandt jeg en lille nyistandsat penthouse lejlighed 100 m. fra Navona Pladsen til samme pris som et værelse på et trestjernet hotel, og nu er lejligheden booket til os. :) Vi skal dog selv stå for morgenmad, men til gengæld har vi det hele for os selv, og rengøringen er der styr på.

Nå, men tilbage til det jeg egentlig ville med det her indlæg. Nemlig spørge jer læsere, om der er nogen der har nogle anbefalinger til, hvad man skal se, hvor man skal spise og andre gode tips til når man er i Rom. De vil blive modtaget med kyshånd! Vi har desuden allerede købt Lonely Planets bog om Rom, samt Spis med Anders Grøndahl i Rom, som skulle være god til alle os foodies, der ikke kan få nok af god mad. :)

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsting. Bogmærk permalinket.

4 svar til TUREN GÅR TIL ROM

  1. venterpaavinblog siger:

    Ingen anbefalinger herfra desværre, kun ren misundelse (;
    Rigtig god tur.

    – Anne

  2. Camilla siger:

    Jeg har desværre heller ingen anbefalinger :( Men jeg er MEGET misundelig! Jeg ved godt, at der er mange, mange spændende steder i verden, men Rom ligger nummer 1 på min ønskeseddel over rejser… hvilket jo egentlig er meget praktisk, når det på mange punkter absolut ikke er en umulighed :)

    • Jeg kan godt forstå at du også gerne vil til Rom Camilla. Den har jo bare det hele ift kunst, kultur, romantisk stemning og ikke mindst god mad! Og du har helt ret i at det faktisk er ganske overkommeligt at komme derned. Man er dernede på et par timer, så man kan stadig få noget ud af afrejsedagen. Jeg har desuden set flere fine, men billige lejligheder via airbnb beliggende centralt i Rom, hvilket jeg tænker er den rareste måde at bo på når man har en junior med på rejse. :)

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s