SÅ HAR I MIG TILBAGE…

Så er jeg tilbage ved tastaturet efter 9 dage, uden så meget som at have kigget på min computer. Det har virkelig været skønt og tiltrængt at komme lidt væk fra byen og nyde Nordjyllands idyl. Og så har vejret virkelig været med os, hvilket jo ellers altid er lidt af et sats, når man vælger at holde ferie i Danmark.

Vi har fået nået alt det vi gerne ville: Skagen/Grenen, Fårup Sommerland (overlevede sidstnævnte trods manglende lyst), Lønstrup, Frederikshavn og Tornby. Vi var i Hirtshals, hvor jeg købte sandaler i en butik der havde et skilt hvor der stod “Hvis du ikke kan finde et par høje, kan du få et par flade” (Man ved man er i Hirtshals når… ;) Vi var til en 1 års fødselsdag i Gistrup og vi så hele 8 solnedgange, hvor to var på vestkysten, én var på Grenen, og fem på østkysten i Bratten. Vi fik spist masser af rødspætter, rejer, jomfruhummere og makrelfileter og drukket hvidvin, rødvin og champagne til den store guldmedalje. Min veninde og jeg opfandt også en ny dessert, som var 1 marengsrede, hvor man lægger en ristet skumfidus oven på og topper med flødeskum vendt i chokoladestykker og vanilje, og pynter med jordbær, mums! Alt i alt en perfekt ferie.

Her er en lille fotospam fra ferien:

sommer13.jpg

Øverst til højre er et billede af Grenen, og til venstre ses Gammel Skagen lige inden solnedgang. Til højre er et billede af en af de smukke hybenroser, som det vrimler med langs kysterne i denne tid.
sommer2013.jpg

En tidlig morgen gik jeg ned på stranden i Bratten, hvor der var meget lavvande, hvilket betød at disse grønne sten pludselig var synlige. Dernede tog jeg også et billede af et fint sandslot, og om aftenen grillede vi jomfruhummerhaler med vores gode venner.

Tornby.jpgOnsdag kørte vi over på vestkysten og besøgte mine svigerforældre i deres sommerhus i Tornby. Der badede vi i det klareste vand, og tog bagefter tilbage til huset hvor vi sad og kiggede på ovenstående solnedgang fra ovenstående terrasse. Det er nu hyggeligt når man også kan få tid til at se familien i sin ferie.

Nu er ferien dog slut for  mit vedkommende, og jeg skal igen i gang med skriveriet på specialet. Jeg håber at du også har haft mulighed for at nyde den seneste uges sommerdage. Glæder mig allerede til næste sommer, som jeg håber bliver lige så dejlig som i år. For i så fald, så er den danske sommer den bedste i hele verden efter min mening. :)

 

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsting. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s