DULLEGREJ: KONJAC SVAMP

For nogle uger siden bestilte jeg en såkaldt Konjac svamp over eBay. Den er beregnet til at rense ansigtet, samtidig med at den blidt eksfolierer huden. Den ser således ud når den er hhv. tør (til venstre) og våd (til højre):

svamp.jpg

Beklager at billedkvaliteten ikke er så god, men det var svært at få ordentlige billeder, da morgensolen gav sig til kende kl. 7 i morges. :)

Så vidt jeg ved er svampen lavet af rødderne fra en bestemt kartoffelplante, og er derfor naturligt nedbrydelig og uden tilsætningsstoffer. Jeg har anvendt min svamp i lidt over en uge, og jeg må sige at jeg er blevet rigtig glad for den. Huden føles super ren og blød efter man har brugt den, og jeg nyder især at rense mit ansigt og hals med den om morgenen uden andre renseprodukter end vand. Desuden har jeg oplevet at mine porer på næsen virker mindre, og de små knopper i panden, som jeg ofte døjer med om sommeren (pga. kombinationen af varme, fedtet solcreme og pudder), er begyndt at forsvinde. Det er faktisk som om at ansigtet får en anden glød over sig, som jeg antager skyldes svampens eksfolierende egenskaber.

Man kan købe mange udgaver af denne svamp, fx nogle med ler eller kul, som skulle have en rensende effekt. Min er bare helt naturel, hvilket passer mig fint, da jeg alligevel bruger en lermaske 1-2 gange om ugen. Jeg købte den som sagt på eBay lige her til 17,20 kr. inkl. porto. Så er der ikke så meget at miste, hvis man ikke ved om det er noget for én. Jeg skal dog helt sikkert have bestilt et par ekstra, når denne skal skiftes ud. Jeg overvejer også at prøve dette sæt næste gang, som indeholder én svamp med kul og én svamp med hvidt ler, bare for at se om det rent faktisk har en effekt eller det bare er salgsgas. :)

Du kan se en video med hvordan man bruger den lige her:

Fakta:

  • Svampen holder i ca. 3 måneder, og når den begynder at flosse og falde lidt fra hinanden skal den skiftes ud.
  • Den skal tørre i et køligt rum, som ikke er fugtigt (ergo: Ikke på badeværelset) Jeg hænger den bare på tørresnoren på altanen, for så er den tør næste morgen.
  • Den skal skoldes ca. 1 gang om ugen, for at fjerne bakterier.
  • Den kan kun bruges når den er gennemfugtet med vand.
  • Du kan både bruge svampen med dit renseprodukt eller blot med vand.
  • Man må ikke vride svampen, men skal i stedet presse vandet ud mellem to håndflader.

Det var vist det jeg havde at sige om den svamp. Jeg kan varmt anbefale alle at prøve den, for jeg synes virkelig at det er en skøn og effektiv måde at rense sin hud på.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Skønhed. Bogmærk permalinket.

6 svar til DULLEGREJ: KONJAC SVAMP

  1. Anna Greve siger:

    Hej :-) fedt du har lavet et indlæg om denne :) har selv overvejet at købe den. Men er lidt i tvivl om man kan bruge den til både ansigt og krop? :-)

    • Hej Anna. Dejligt at du kan lide indlægget. Man kan faktisk få en stor konjacsvamp i Matas som er beregnet til kroppen. Men den eneste forskel på den og de små er vist størrelsen. :)

  2. Charlie siger:

    Tak for dit indlæg!
    Jeg har et lille praktisk spørgsmål, som jeg håber, du vil hjælpe mig med vedr. mit næste Konjac-køb. Jeg har nemlig netop indkøbt produktet på en dansk webshop for 99 kr; jeg så godt, at man kan købe dem for under 10 kr på ebay, men så kommer de fra Kina eller om muligt længere væk – er der en masse told og fragt (og ventetid) oven i?
    De bedste hilsner, Charlie

    • Hej Charlie. Når beløbet er så lille er det uden told. Mener grænsen går ved 10 $, men er ikke helt sikker. Fragten var i dette tilfælde gratis. Det kan du også gå ind og tjekke af i dine søgekriterier på ebay. Ang. ventetid, så er det ikke unormalt at der går 14 dage eller mere. Den enkelte sælger er typisk god til at give et estimat af dette, og ligeledes oplyse om fragt. :) Mvh Helle

      • Charlie siger:

        Nice ! Så du endte med at betale under en tyver for din konjac-svamp?

      • Ja, det er super billigt. Senest har jeg købt én fra mærket Missha på ebay, og gav vist 30 kr. inkl. porto. Men jeg synes også at den har været lidt bedre end de andre, så den kan jeg også anbefale :)

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s