PASTA PUTANESCA

For nogle uger siden begav jeg mig ud i en ret, som jeg længe har haft lyst til at lave. Nemlig en pasta putanesca, som betyder “Skøgens pasta”, og som er en utrolig nem omgang – måske deraf navnet? ;) Jeg tog udgangspunkt i en Jamie Oliver opskrift, og tilpassede den efter det jeg havde på lager. Det er en pastaret med rigtig meget smag, og man kan hurtigt få lyst til en tur til Italien, når man står i køkkenet leger med oliven, basilikum og citroner.

20130425_171845

Til 2 personer skal du bruge:

  • En lille håndfuld frisk basilikum – finthakket og gerne med stængler
  • Salt og peber
  • Revet skal og saft af ½ citron
  • Olivenolie
  • 1 dåse tun i olie – jeg brugte den fra Glyngøre, som jeg synes er den bedste i supermarkedet
  • 200 g pasta
  • 5 ansjosfileter
  • 1 finthakket fed hvidløg
  • 1 håndfuld kapers, skyllet
  • 75 g sorte oliven uden sten, grofthakket
  • ½ frisk chili, finthakket (tørrede små chilipebre er også fine, i så fald 1 stk.)
  • ½ dåse tomater
  • ½ dl vermouth eller tør hvidvin
  • 1 lille håndfuld friskhakket persille

Hæld basilikum, salt, peber, citronskal og -saft i en morter sammen med et godt skvæt olivenolie. Stød det til en velduftende mos, og vendt det i den drænede tun, og lad det trække.

Blend kapers, hvidløg, oliven og chili med en stavblender, til det nærmest ligner en oliventapenade, og sæt det til side.

Sæt en stor gryde med vand i kog, og tilsæt salt og pasta, som koges efter anvisning på pakken. Tag derefter en stor stegepande, som varmes op med et skvæt olivenolie. Hæld ansjosfileterne på panden og lad dem smelte ud. Tilsæt olivenblandingen, og vend det rundt på panden i 3-4 min.

Tilsæt tomater, tun og vermouth/hvidvin, og lad saucen simre i 5 min. under jævnlig omrøring. Smag retten til  med salt og peber.

Server den kogte pasta med tunsaucen, og drys med persille.

Velbekomme.

Note: Normalt er pasta putanesca uden tun, men jeg kan godt lide den fylde den giver til retten, og det er også sådan de laver retten på Amalfikysten i Italien. Og forresten, nej ansjoser giver ikke nogen dårlig smag til retten, men de giver i stedet en lidt saltet smag, så hvis du ikke har smagt ansjoser før, så prøv dem! :)

 

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s