ER DU EN POLITISK FORBRUGER?

Hvilke fodspor sætter du når du handler?

Hvilke fodspor sætter du når du handler?

Er du en af dem der stiller etiske og miljømæssige krav til dine varer? Og som gerne sætter en vare tilbage på hylden, hvis den ikke kan leve op til disse krav? Jeg har aldrig rigtig set mig selv som en politisk forbruger, men jeg må indrømme at jeg ofte lige tjekker om varen er mærket som f.eks. fair trade eller øko. Og hvis de ikke koster betydeligt mere end de andre, og kvaliteten er i orden, så er det ofte dem der ryger i kurven.

Da jeg sidst var ovre og handle ind, prøvede jeg at lægge mærke til, hvilke ting jeg går efter, og nogle af valgene er blevet en så integreret del af mine indkøbsvaner, at jeg faktisk sjældent tænker over, hvorfor det lige blev én vare frem for en anden. Her er nogle af de ting jeg går efter:

  • Danske varer: Hvorfor importere varer som kan produceres i Danmark? Særligt frugt, grønt, kød og mejeriprodukter er jeg opmærksom på helst skal komme fra Danmark, hvis muligheden er der.
  • Fairtrade – men det skal ærligt talt ikke være mere end 20-30% dyrere før jeg vælger det fra. Så helt hellig er jeg altså ikke. :) 
  • Økologi: Salat, æg, mel og gulerødder køber jeg nok 9 ud af 10 gange økologisk, dels pga. smagen og dels for at undgå sprøjtemidlerne og få bedre dyrevelfærd.
  • Svanemærket: Her kunne jeg godt være endnu mere opmærksom på at vælge f.eks. rengøringsmidler, toilet- og køkkenruller, hånd- og kropssæbe og vaskemidler, som er svanemærket. Men jeg får desværre nogle gange en (ubegrundet) tanke om, hvorvidt disse rengøringsartikler og sæber nu også er effektive nok. Men min balsam og hårkur bliver næppe svanemærket, før der kommer et reelt alternativ. Forfængeligheden er nogle gange svær at lægge på hylden. ;)  
  • Gryn uden stråforkorter: Jeg læste i sin tid at det var blevet beskyldt for at øge risikoen for, at kvinder bliver sterile, og siden har jeg altså undgået stråforkorterne.
  • Palmeolie: Det er ikke altid at jeg får tjekket det, men jeg foretrækker bestemt at købe produkter med certificeret palmeolie, da forbruget af denne olie har bevirket massive ødelæggelser på regnskove og truet mange dyrearter, fordi særligt Indonesien hellere vil have palmeplantager, hvor der tidligere var regnskov. Rema 1000 har dog en målsætning om at i 2015 skal alle deres varer, som indeholder palmeolie være certificeret. Thumbs up!
  • MSC mærket fisk: Det er først indenfor det seneste års tid, at jeg er begyndt at være opmærksom på dette mærke, og særligt når jeg lige har set et af de naturprogrammer der følger de asiatiske storfiskere, som kan være ekstremt hensynsløse overfor naturen. Så såfremt kvaliteten er i orden, så foretrækker jeg at den fisk jeg spiser er bæredygtig.
  • Bæreposer: Jeg har altid min egen pose(r) med når jeg handler ind – dels fordi en stofpose er mere holdbar og rar at holde i, og dels fordi der er så rigeligt med plastikposer i denne verden, så jeg vil helst være fri for at støtte produktionen af dem.

Jeg er altså langt fra fanatisk, men jeg vil alligevel påstå at samvittigheden ofte kommer med når jeg handler. Har du også nogle ting, som du er særligt opmærksom på ifht. etik og miljø når du handler ind?

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsting. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s