MIN WEEKEND

Nu går weekenden snart på hæld, og det har heldigvis været en god en af slagsen – og også ret praktisk anlagt. Jeg har nemlig været med min søster i IKEA i går, og købt nogle forskellige ting til hjemmet. Vi fik naturligvis de obligatoriske kanelbullar med sløj kaffe til, som vi indtog i denne stol. Og jeg ved ikke om det var tilbehøret, komforten eller søsterhyggen der gjorde det, men vi blev begge ret vilde med stolen, som de havde fyldt med fåreskind og en blå pude. Der blev dog nedlagt veto herhjemme mod at købe den, men jeg har ikke helt opgivet den. ;-) Du kan se flere billeder af den her.

Her er noget af det jeg kom hjem med, samt et lille instagram billede fra kaffeslabberasen. ikea

Krydderurter, grydelapper, viskestykker og vaser, samt servietter. Jeg ville have købt det lille drivhus og en udendørs lyskæde, men da jeg stod med det i hånden, så var det bare ikke helt så lækkert som på hjemmesiden.

I dag har jeg pudset vinduer (hader at gøre det når man bor højt oppe i en lejlighed) og ryddet op på min altan, samt vasket cafésættet. Der var faktisk så meget sol derude, at jeg fik en mindre solskoldning i ansigtet, så det er vist blevet tid til at finde ansigtssolcremen frem igen. Bagefter kunne jeg slappe af i selskab med en god kop kaffe og en lækker æble/brombær crumble med marcipan. Så bliver det ikke mere søndagshygge-agtigt. :)

Dette indlæg blev udgivet i Bolig, Hverdagsting. Bogmærk permalinket.

2 svar til MIN WEEKEND

  1. Camilla siger:

    Jeg var også en tur i Ikea her i weekenden, og fik faktisk sådan en omgang frø foræret af min svigermor. Nu er de plantet og står i køkkenvinduet :)

    Er kanelbullarne gode? De dufter skønt, men jeg har faktisk aldrig smagt dem :)

    • Det er også bare så hyggeligt at følge med i, når de frø man har sået begynder at spire. Min timian er allerede begyndt at komme frem, og den blev sået for fire dage siden. :) Jeg synes at kanelbullerne er rigtig gode efter man har gået rundt og stresset lidt i menneskemylderet i udstillingsetagen. Så får man lidt fornyet energi til tag-selv etagen :)
      Men de hjemmebagte er dog de bedste :)

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s