HVID CHOKOLADEMOUSSE MED HINDBÆR

Det er efterhånden lidt tid siden, at der har været en opskrift på bloggen, men det betyder dog ikke, at der ikke bliver lavet mad her hjemme. Tværtimod. :) I fredags lavede jeg denne chokolademousse til mine gæster, og anrettede den i nogle cocktailglas.

mousse

Chokolademoussen er med hvid chokolade og appelsinskal og -saft, som gjorde at den ikke blev alt for tung, hvilket en chokolademousse ellers nemt kan blive. Hindbærsaucen gav et syrligt og frisk modspil, og på toppen lagde jeg nogle friske hindbær og lidt mynte. Næste gang vil jeg helt sikkert lave nogle flade, sprøde mandelkager (eller måske pistacie?) som kan stikkes ned i moussen, for jeg manglede altså lidt at tygge på. Men ikke desto mindre, så var det en lækker lille dessert, som fortjener lidt omtale på bloggen. Opskriften stammer fra Hendes verden, men I får den også her.

Opskriften passer til 6 personer

Chokolademousse:

  • 2 blade husblas
  • 4 past. æggeblommer (2 bægre)
  • 75 g flormelis
  • 100 g hvid chokolade
  • 2 tsk. revet, usprøjtet appelsinskal
  • 1 dl appelsinsaft
  • 3dl piskefløde

Hindbærsauce:

  • 200 g hindbær – evt. frosne
  • 1 dl sukker
  • 1 spsk. citronsaft

Pynt: Friske hindbær og mynteblade

Husblassen lægges i blød i ca. 10 min. Imens piskes æggeblommer og flormelis til det er hvidt – det tager nogle minutter.

Chokoladen hakkes i mindre stykker og smeltes over vandbad. Lad chokoladen køle lidt af, og bland det i æggemassen sammen med appelsinskallen.

Tag husblassen op og smelt den over vandbad. Derefter blandes den med appelsinsaften og det røres i chokolademassen.

Pisk flødeskummen til skum. Pas endelig på med ikke at piske for meget, da det kan gøre moussen for kompakt. Jeg plejer at stoppe, når jeg kan lave toppe i skummet.

Vend først et par skeer flødeskum med chokolademassen, og derefter vendes chokolademassen forsigtigt med resten af flødeskummet, så moussen bevarer sin luftighed.  Hæld blandingen op i seks portionsglas og sæt dem tildækket i køleskabet i minimum 4 timer. Mine stod i ca. 9 timer, og det tog de bestemt ikke skade af.

Kog hindbær, sukker og citronsaft i ca. 5 min. og pres derefter blandingen igennem en sigte, så du kun har saften tilbage. Lad hindbærsaucen køle helt af, og lige inden moussen skal serveres, fordeles saucen på toppen af moussen. Pynt med friske bær og lidt mynte, og server evt. en sprød lille kage dertil.

Velbekomme.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Desserter og kager. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s