I MIN TASKE ER DER…

I blogverdenen er et af de mest udbredte indlæg nok det, som hedder “What’s in my bag” (bare søg på youtube og der kommer tusindvis af indlæg frem), og derfor tænkte jeg at det måske kunne være sjovt at se, hvad jeg gemmer på i min taske. Indholdet varierer dog lidt efter årstiden, så om sommeren vil man f.eks. finde solbriller og en lille solcreme i min taske. Men nu er det vinter, og indholdet i min taske er sådan ud.

20130211_10422920130211_104242Denne taske har fulgt mig i snart fem år, og den begynder efterhånden at bære præg af det. Men den er rummelig og har nogle fine, men rå detaljer, som passer godt til min stil, så det bliver en trist dag, når den ikke længere kan være min følgesvend. :) Nå, men i tasken har jeg som regel min pung, som udover dankort indeholder tyggegummi, hårelastikker, et lille stykke chokolade og en masse kort. Men i tasken har jeg:

Lommetørklæder – en uundværlig vinterting

Buskort – Ja, jeg cykler nærmest aldrig, da jeg synes københavnerne generelt enten kører med hovedet under armen, eller er ekstremt utålmodige. Så hellere en stille og rolig tur med metroen! :)

Øjendråber – Lige for tiden tørrer mine øjne meget ud, og derfor er jeg nødt til at have disse med mig overalt.

Læbestift – Fra ELF og hedder “Pouty petal”. En god “my lips but better-farve”, som jeg primært hiver frem, hvis jeg havner i en situation, hvor man skal se lidt ekstra pæn ud.

Parfume – Jeg har altid en lille parfumeprøve i tasken, og denne er faktisk fra NY, hvor min kæreste fik ca. 10 af dem i Bloomingdales, da han købte en parfume til mig. Den form for service må butikkerne gerne blive bedre til i Danmark. Parfumen hedder CH, den er fra Carolina Herrera, og den dufter let og lækkert af bl.a. appelsin, melon og jasmin.

Nøgler – En ret nødvendig ting

Antibakteriel gel – En næsten lige så nødvendig ting når man bor i en storby. Og så er den lyserød, med glimmer og dufter af syntetisk frugt.

Hårnåle – Til de dage hvor håret ikke gider at samarbejde.

Kuglepen – Var egentlig overrasket over, at jeg kun havde én i min taske, plejer at have mindst tre!

Håndcreme – “Vaseline” En klassiker, som altid virker på vintertørre hænder, og så koster den kun 10 kr. What’s not to like?

Småmønter og smertestillende – altid godt at have på sig.

Lip balms – Ligesom med kuglepenne, så slæber jeg altid rundt på flere forskellige lip balms. Disse er fra hhv. Decubal, Kiehls og Ole Henriksen.

Derudover: Taskefnulder, mobil, kvindelige hygiejnesager og gamle kvitteringer…

Det var vist alt mit habengut, som jeg hver dag render rundt med, og som jeg nødigt ville undvære når jeg er på farten. Hvis jeg ved at jeg skal være ude hele dagen, så plejer der også at ligge en deo og en concealer i tasken, bare sådan just in case… Hvordan mænd kan undvære en taske er mig en gåde… :)

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsting, Skønhed. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s