MR. PEARSON

Jeg har tidligere vist jer et billede af min Mason Pearson hårbørste i forbindelse med indlægget om mine julegaver, men igennem den seneste måned er den blevet en så trofast del af min “skønhedsrutine” at jeg synes den fortjener et lille indlæg for sig selv.

20130126_124313

Havde man spurgt mig for bare et halvt år siden, om jeg ville give i underkanten af 1000 kr. for en hårbørste, så havde svaret nok været et rungende nej. Men jeg er blevet klogere i mellemtiden! For aldrig har mit hår og hovedbund haft det bedre end efter, at jeg er begyndt at bruge denne børste. Den river ikke, men reder håret på en behagelig måde, hvor det er ganske få hår, der ryger af pr. gang – i mit tilfælde er det ca. 3-4 hår! Faktisk fandt jeg min gamle plastichårbørste frem forleden, og tænkte at jeg lige ville se om jeg alligevel skulle gemme den. Efter at have kørt den igennem mit hår ganske få gange, nev og hev det så meget, at jeg gav op, og der sad en del hår på børsten efterfølgende. Så kort efter lå den gamle børste i skraldespanden.

Kombinationen af nylon og vildsvinehår er helt perfekt, for de lidt længere nylonpigge masserer hovedbunden, og vildsvinehårene skulle hjælpe med at fordele hovedbundens naturlige olier, som skulle give et stærkere og mere skinnende hår. Indtil videre synes jeg at det passer, for mit hår bliver mere skinnende og fyldigt efter at blive redt igennem med denne børste.

Og hvis man synes at det er mange penge for en børste, så kan jeg oplyse at der er livstidgaranti på den, så længe at man plejer den som beskrevet i indlægssedlen. Derudover kan den købes i flere forskellige størrelser og farver, og hvis jeg havde haft kortere eller finere hår, så ville en mindre version nok være bedre. Men jeg har et kraftigt hår, som går til et pænt stykke under skuldrene, og derfor er den store med nylon/vildsvinehår helt perfekt til mig. Jeg overvejer dog en lidt mindre børste, til når jeg skal ud at rejse eller i fitness.

Du kan læse mere om børsterne her  og her, og de kan bl.a. købes her. Kan også anbefale deres detangling comb, som er god i vådt hår.

Nu vil jeg gøre mig klar til at tage en tur ind til byen. Jeg er nemlig blevet inviteret ind på La Glace, så det skal nok blive en god eftermiddag. :-)

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Skønhed. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s