SPICY HOTDOGS MED KØDBOLLER

20121229_183347

Ja, det lyder måske lidt underligt at putte kødboller i sin “hotdog”, men ikke desto mindre fungerer det rigtig godt. Den vakte ihvertfald stor begejstring her i hjemmet, og der var flere af Henriks venner, der lige skulle høre hvor gode disse hotdogs var. :) Kødbollerne har et asiatisk twist, som gør dem lidt krydrede og de går rigtig godt til de resterende ingredienser.

Opskriften stammer fra Mad! Nr. 09 2011

Til fire personer skal du bruge:

Kødboller:

  • 500 g hakket svinekød, 6-8%
  • 1 håndfuld friskhakket basilikum
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 3 forårsløg, finthakket
  • 1 spsk fiskesauce
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk chilisauce
  • 2 tsk majsstivelse
  • Salt og peber
  • Olie til stegning

Chilimayonnaise:

  • 1 dl mayonaisse
  • 2 forårsløg, i tynde skiver
  • 1-2 spsk chilisauce

Fyld:

  • 2 gulerødder, groftrevet
  • 1 bundt radiser i tynde skiver
  • Lidt sesamolie
  • Lidt vineddike – jeg brugte hvidvinseddike

Derudover:

  • Salat
  • 2 store baguettes – et halvt til hver

Sådan gør du:

Kødbollerne:

Rør alle ingredienserne sammen til en fars. Form farsen til kugler på størrelse med valnødder og steg dem på en pande i lidt olie, til de er jævnt gyldne og gennemstegte.

Chilimayonnaise:

Bland alle ingredienserne til mayonnaisen sammen i en skål.

Fyld: 

Vend de revne gulerødder og radiserne i olien og eddiken.

Servering: Brødene lunes og skæres 2/3 igennem. Fyld brødene med salatblade, gulerodsblandingen, kødbollerne og dryp godt med chilimayonnaise over. Server straks.

Velbekomme. :)

_____________

I dag vil jeg prøve at tage kontakt til et fitnesscenter jeg har fundet, og bestille en prøvetime og kropsanalyse. Det er efterhånden noget tid siden, at jeg sidst har været rigtig aktiv, og jeg savner det lidt. Fitnesscentret er tilknyttet en svømmehal, som man kan bruge dagligt, og det tror jeg vil fungere rigtig godt for mig, da jeg nemt kommer til at kede mig med holdtræning og torturmaskinerne. Jeg havde dog ikke forventet at den største udfordring i den forbindelse ville blive, at finde en pæn badedragt. Som jeg ser det, så er der to slags i de danske butikker (som er egnet til at svømmetræne i):

1. Den helt ekstremt kedelige med brede skulderstropper og det runde hul i ryggen. Samme model som jeg svømmede i, da jeg gik i 3. klasse.

2. Modellen der har ladet sig inspirere lidt for meget af de gamle Windows pauseskærme, hvor det ligner at man har en meteorstorm på maven – gerne i mange farver!

Har endelig fundet én jeg gerne vil have, som både kan bruges til svømmetræning, men som også er pæn nok til hyggebadning – og det bedste af det hele er at den er vendebar! Så cool! Det værste af det hele er, at den vist kun kan købes i USA. Du kan se den her.

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

4 svar til SPICY HOTDOGS MED KØDBOLLER

  1. Mette siger:

    Haha, jeg har haft præcis samme problem med at finde en badedragt, men den er super fin og ikke mindst smart den du har linket til :-)

  2. MMmm det er så det jeg kalder en meatball sub! Og det er bare for lækkert!!

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s