LANGTIDSBAGT ANANAS

Som overskriften antyder så er dette ikke en dessert man lige kan trylle frem på 5 min. Men den har det tilfælles med så mange andre simre- og langtidsbagte ting, at det tager næsten ingen tid at gøre den klar til at komme i ovnen, men det tager altså ca. 3 timer før den er færdig. Stjerneanisen er med til at give ananasen en krydret smag, og jeg valgte også at reducere mængden af dette krydderi i forhold til den oprindelige opskrift, da jeg synes at det nemt kan virke overdøvende.

Jeg vil skyde på at der er ananas nok til 8 personer, hvis du vælger en lidt større model. Det var Henrik der anrettede så fint, men man kunne nemt have nøjes med mindre ananas. :)

  •  1 ananas – skrællet og uden de små brune pletter
  • 1 limefrugt
  • ½ l vand
  • 500 g rørsukker
  • 3 stjerneanis
  • 2 vanillestænger

Varm ovnen til 200 grader. Hæld vand, sukker og stjerneanis i en gryde. Pres saften af limefrugten ned i gryden og læg også selve frugten derned. Flæk vanillestængerne og skrab kornene ud. Læg korn og de tomme stænger ned i gryden og rør lidt rundt. Kom ananasen i gryden, vend den rundt så den får saft over det hele, og sæt den i ovnen med låg i ½ time. Derefter tages låget af, og hver halve time vendes ananasen en halv omgang.

Efter 2 timer skal ananasen køle af i ½ time, og derefter kan den skæres ud og anrettes. Server evt. med en god vanilleis eller fed cremefraiche.

Velbekomme

__________________________

I går var jeg ude og besøge DR i forbindelse med mit studie. Det var rigtig spændende at høre om de nye kanaler der lanceres, og ikke mindst om de nye programmer der kommer til foråret. Jeg tror også at vi kan vente os endnu flere afsnit af Den store bagedyst. :) En af dem der holdt et oplæg var Camille Lange, som stod bag serien Bølle stræber dulle taber, hvor hun besøger nogle fra hendes gamle folkeskoleklasse, og snakker med dem om deres syn på den tid. Den er faktisk ret interessant at se, og man kan ikke lade være med at tænke tilbage på ens egen klasse, og hvilken rolle man selv havde i fællesskabet.

Weekenden kommer for mit vedkommende til at stå på julefrokost i Vejle og endnu en barnedåb i Aalborg (hvad putter de i vandet deroppe med alle de børn de laver??). Derfor bliver der lidt stille herinde i de kommende par dage, men på mandag regner jeg med at være ved tasterne igen. Må I alle have en dejlig weekend.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Desserter og kager. Bogmærk permalinket.

2 svar til LANGTIDSBAGT ANANAS

  1. Camilla siger:

    Uh, det ser skønt ud! Det tror jeg nok lige, at jeg bliver nødt til at prøve :)

    Spændende med besøg hos DR, det lyder cool at komme lidt om bag om kulisserne – jeg er lidt misundelig :)

    • Hov jeg havde slet ikke set din kommentar! Mange tak, det var også rigtig lækkert, og en lidt anderledes måde at spise ananas på. Det er rigtig fedt ude på DR, og det er skønt at se hvor meget alle medarbejderne brænder for deres arbejde. Det tror jeg også i sidste ende kommer til at gavne seerne. :)

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s