ANMELDELSE AF REENBERG’S

Som tidligere nævnt fik jeg tilsendt nogle produkter fra det danske firma Reenberg’s, som specialiserer sig i magnetiske løsninger til hjemmet. Første gang jeg hørte om Reenbergs var i DR’s program, Vækstfaktor, hvor virksomheden deltog og vandt. Jeg husker at jeg så den magnetiske karkludholder og tænkte, at det var skisme smart! Nu har jeg så haft fornøjelsen af at teste den, samt nogle af deres andre produkter.

Dette er kassen jeg modtog:

Lad os starte med karkludstangen, som også var den jeg var mest spændt på at prøve. Tidligere har jeg hængt min karklude over vandhanen, og ofte er de gledet ned i vasken. Det har medført sure og fugtige karklude, som aldrig bliver tørre. Det problem bliver løst med denne stang. Det er super smart med magneterne, der blot sættes på bagsiden af vasken og holder stangen fast. Derudover er den fleksibel, så den kan både sættes på siden af vasken og i hjørnet. Dog synes jeg at stangen fylder lidt for meget i vasken når den sidder i hjørnet, og det er faktisk det største problem med dette produkt. For har man en lille vask, og vasker man ofte f.eks. store gryder eller bradepander op i hånden, så kan holderen godt sidde lidt i vejen. Men alt i alt en fiks løsning, som også ser noget pænere ud end den gamle vandhane-løsning. Stangen koster 149 kr. og fås i alle disse fine farver, se det er noget vi kvinder kan lide!

Jeg har også illustreret min køkkenvask-situation før og efter Reenbergs karkludholder:

Helt klart en forbedring hvis man spørger mig. :)

I forlængelse af karkludstangen fik jeg også tilsendt nogle fine karklude med hhv. lilla, sort og grønt mønster:

Det er egentligt rart at noget så almindeligt som en karklud også kan være pæn. Faktisk så pæn, at jeg ville ønske de lavede matchende viskestykker! Karkludene koster 29 kr. for 4 stk. og kvaliteten er en smule kraftigere end de alm. pastelfarvede man køber i supermarkedet. Det eneste minus ved disse karklude er, at jeg kan mærke at jeg er lidt (for?) øm overfor dem, for jeg fik et mindre slagtilfælde, da jeg tørrede noget karrysovs af bordet og min fine nye karklud blev helt gul. Men løsningen må være at bruge en af de gamle karklude til det beskidte arbejde, og ellers bestille nogle flere nye med tiden.

Det sidste produkt jeg modtog til vasken, var nogle plasticposer beregnet til at lægge i bunden af vasken når man skræller grøntsager:

Det er måske et lidt overflødigt produkt, og i starten glemte jeg flere gange at bruge dem. Men det er faktisk rigtig rart, at man ikke skal stå og fiske alt affaldet op af vasken med fingrene. Poserne koster 19,95 for 3 ruller a 15 stk. inkl. gratis levering, hvilket jeg synes er en ganske fair pris.

Den sidste ting jeg modtog var disse knager:

Eftersom jeg bor i en lejet lejlighed, er det begrænset, hvor meget man ønsker at borre i sine vægge. Derfor er det virkelig praktisk med sådan nogle magnetiske knager. De fungerer ved at man sætter den runde, hvide magnet på væggen, som klistrer sig fast. Derefter kan den ludo-formede krog sættes på magnetpladen og det er det! Magneten virker ret kraftig, men hænger man for tunge ting på krogen glider den af magnetpladen. Den kan derfor ikke bruges til at hænge f.eks. jakker på, men er primært beregnet til viskestykker, nøglebundter og den slags lette ting. Den hvide magnetplade klistrer sig rigtig godt fast til væggen, og jeg havde lidt svært ved at få den af væggen, da den først sad der. Så mit råd er at lade være med at flytte rundt på den når den først hænger der. Den efterlod dog ingen mærker på væggen efterfølgende. Magneterne fås i 8 forskellige farver, og koster 139,95 kr. for 3 stk. Det synes jeg måske er en smule dyrt, men løsningen er dog smart.

Hvis du har lyst til at se hvordan produkterne fungerer i praksis, kan du se nedenstående videoer:

Summa summarum er at Reenberg’s laver nogle virkelig smarte løsninger, som jeg ikke vidste at jeg havde brug for før jeg prøvede dem. Som sagt egner magnetstangen sig bedst til større vaske, og magnetkrogene er ikke kraftige nok til tungere ting, men det er også det eneste negative jeg har at sige. Så alt i alt har det været en fornøjelse at bruge disse produkter, og jeg synes at det er rart at se nogle pæne/farverige løsninger på nogle ellers lidt kedelige køkkenting.

Dette indlæg indeholder affiliate links, hvilket betyder at når du handler via disse støtter du mit arbejde med bloggen. 
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s