DIY: HYGGELIGE EFTERÅRSLYSESTAGER

Det er efterhånden en del år siden at jeg lavede disse lysestager, og jeg er stadigvæk rigtig glad for dem. Da min søster var på besøg spurgte hun om jeg ikke ville skrive på bloggen hvordan man laver dem. Og selvfølgelig vil jeg det. :) Det er faktisk i bund og grund ret simpelt, og så koster de næsten ingen ting.

Til en lysestage skal du bruge:

  • 1 glas (Brug dine gamle syltetøjsglas eller små vandglas. Måske har genbrug også nogle fine nogle.)
  • Bagepapir
  • Friske blade eller “flade” blomster – de må ikke være tørret da de i så fald knækker når de limes på glasset
  • Lim der er gennemsigtig/tørrer klart op
  • Evt. en pensel til at fordele limen i et tyndt og ensartet lag

1. Lim de friske blade på ydersiden af dit glas.

2. Tag et stykke bagepapir og klip det ud, så det er stort nok til at dække ydersiden af glasset

3. Krøl bagepapiret godt og grundigt, så det får en masse små folder

4. Lim bagepapiret på ydersiden af glasset så det også dækker bladene. Sørg for at samlingen sidder et lidt skjult sted, da man vil se den når der kommer lys i stagen. Klip det evt. en smule til i top og bund, hvis papiret er for stort.

5. Sæt et fyrfadslys i glasset og nyd synet af dine hjemmelavede fyrfadslysestager. :)

Skriv endelig hvis der er noget der ikke fremgår tydeligt nok i vejledningen.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsting. Bogmærk permalinket.

2 svar til DIY: HYGGELIGE EFTERÅRSLYSESTAGER

  1. Jeg har så længe villet lave dem der! :-D men jeg vil sige at din gennem gang er en af de bedste jeg har set! :-D men jeg er lidt bekymret for om der kan risikere at gå ild i bladet/bagepapiret? Eller limen?
    Jeg har også overvejet at lave det med servietter, men vil lige have afkratet min frygt for at det hele futter af ;-)
    Knus Camilla

    • Hej Camilla. Tak for de søde ord. Jeg kan godt forstå at du har lyst til at give dig i kast med lysestagerne, for de er virkelige hyggelige :) ang. brandfare, så har jeg ikke oplevet det som en risiko. Eftersom både lim og papir sidder på ydersiden af glasset, så tror jeg ikke at der er noget at frygte. Bare vær opmærksom på at papiret ikke går højere op end glassets kant, så ilden ikke kan fange det, og så vil jeg mene at det er sikkert :-) Ha’ en god weekend. Kh Helle

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s