SPELT-OTTO MED BROCCOLI & SVAMPE

I onsdags lavede jeg denne speltotto, som efterhånden er en gammel kending på hjemmets menukort. I modsætning til den traditionelle risotto er denne en del sundere grundet speltkernerne og fordi den ikke indeholder smør.

Opskriften passer til 4 personer, og evt. rester kan sagtens gemmes til næste dag og spises lunt eller koldt.

  • 500 g svampe, renset og i skiver
  • 2 løg, finthakket
  • Olivenolie
  • 2 stængler bladselleri, i tynde skiver
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 200 g speltkerner, skyllet
  • 2 dl vermouth eller hvidvin
  • 6 dl grøntsagsbouillon
  • 1 broccoli i små buketter
  • Timian, friskhakket
  • Basilikum, friskhakket
  • Salt/peber
  • Citronsaft
  • 60 g parmesan

Steg løg, hvidløg og bladselleri i olien ved svag varme under låg i 3-4 min. Det må ikke tage farve.

Tilsæt svampe og steg til de begynder at falde lidt sammen. Hæld kerner og vermouth i gryden og lad det koge op, så alkoholen fordamper. Dernæst tilsættes bouillonen løbende i de næste 20 min. Hold øje med at risottoen hverken er for tyk (så brænder den på) eller for tynd (så løber den ud over det hele når den kommer på tallerkenen).

Når speltkernerne er næsten al dente tilsættes broccolien og den koges med i 2-3 min.

Smag til med krydderurter, salt, peber, parmesan og citronsaft. Velbekomme.

_____________________________

Nu vil jeg snøre løbeskoene, for det er efterhånden for sjældent at de bliver brugt. Heldigvis har jeg en masse vinterløbetøj liggende, så det er ikke strengt nødvendigt at løbe hele tiden for at holde varmen. ;) Jeg har købt det seneste Alt for Damerne (inkl. “Interiør”) som jeg først må læse når løbeturen er overstået. Selvpineri? Ja! Nødvendigt? Absolut!

 

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s