BRUNSVIGER

Det er faktisk en del uger siden at jeg bagte denne brunsviger, og på trods af et lidt uklart billede, så syntes jeg at den fortjente lidt omtale på bloggen. Jeg har aldrig lagt skjul på mit lidt ambivalente forhold til Mette Blomsterbergs opskrifter, men lige netop brunsviger har hun ret godt styr på. Dejen er god og blød at arbejde med, og der bliver en masse fordybninger, som er fyldt med lækkert snask.

Til en brunsviger på 25 x 35 cm skal du bruge:

Dej:

  • ¼  l. sødmælk
  • 50 g. gær
  • 100 g. blødt smør
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 1 knivspids kardemomme
  • 4 stk. æg
  • 600 – 650 g. hvedemel (vigtigst at dejen er lind, ikke tør)

Fyld:

  • 200 g smør
  • 200 g farin

Lun mælken i en gryde. Hæld det i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt 3/4 af melet samt sukker, salt, kardemomme og æg. Rør godt rundt, og tilsæt derefter smør. Tilsæt mere mel undervejs indtil dejen er smidig og glat. Den skal gerne være lidt flydende, så pas på med at tilsætte for meget mel, da det vil gøre bunden tør.

Smør en bradepande med lidt olie eller et stykke bagepapir. Lad dejen stå 5 min. før du fordeler den i bradepanden. Herefter skal dejen hæve i 1 time.

Imens dejen hæver kan fyldet laves. Smelt smør og farin i en gryde ved svag varme, og lad den koge ind til en ensartet karamelmasse.

Når dejen er færdighævet trykkes der dybe huller i dejen. Fordej fyldet over dejen så det også trænger ned i fordybningerne. Lad brunsvigeren efterhæve i 15 min. Bag den derefter ved 200 grader i 30-35 min. – hold øje med den undervejs.

Note: Brunsvigeren bedst på selve dagen, så hvis man forventer at have noget i overskud, så sæt det i fryseren med det samme, for ellers bliver den bare tør og kedelig. 

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Desserter og kager. Bogmærk permalinket.

2 svar til BRUNSVIGER

  1. Sara siger:

    DEN HER KAGE SER FANTASTISK GOD UD!!! HAR MANGE GANGE LAVET BRUNSVIGER, MEN KAN IKKE FINDE MIN GAMLE OPSKRIFT, OG SÅ FANDT JEG DEN HER GODE OPSKRIFT!! PRØVER DEN NU!!!:)

    • Dejligt at høre Sara! Den får bare det lækreste brune snask :-) Den er dog bestemt bedst på bagedagen da den hurtigt bliver tør, så smid evt noget af den i fryseren – mm. at du spiser det hele i dag. Jeg dømmer dig ikke hvis du gør ;-) Mvh. Helle

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s