CHOKOLADEMOUSSE MED KROKANT

Da jeg havde et par veninder på besøg i torsdags, havde jeg lavet denne chokolademousse. Det viste sig at det er super nemt at lave chokolademousse, så længe at man er obs på et par ting undervejs. Denne mousse blev glat og luftig, og kan bestemt anbefales. Krokanten gav et sødt modspil til den intense chokolademousse, hvilket fungerede rigtig fint. Jeg nåede ikke at tage et billede af moussen med krokanten på toppen, så der må egen fantasi række. :)

Mousse til fire personer:

  • 100 g mørk chokolade, jeg brugte 70 %
  • 4 pasteuriserede æggeblommer (2 bægre)
  • 40 g sukker
  • 2½ dl piskefløde

Krokant:

  • En lille håndfuld hasselnødder
  • 4 spsk sukker

Hak chokoladen og smelt den over vandbad. Pisk æggeblommer og sukker til en næsten helt hvid og tyk masse – det tager nogle minutter. Hæld forsigtigt chokoladen i æggemassen i en tynd stråle, og pisk undervejs.

Pisk fløden til en let flødeskum, hvor du netop kan lave små toppe i skummet. Hvis du pisker fløden for hårdt bliver moussen nemlig grynet, så pas på. Vend først 1/3 af flødeskummet i chokolademassen. Hæld derefter chokolademassen over i skålen med flødeskum, og vend det forsigtigt med en dejskraber, så luften bliver i skummet.

Hæld moussen op i fire portionsglas/vinglas, dæk den til med folie, og sæt den på køl i minimum fire timer.

Krokant: Hak nødderne groft. Smelt sukkeret på en pande og vend nødderne i sukkermassen. Hæld det ud på et stykke bagepapir og lad det køle helt af. Hak derefter nøddekaramellen i mindre stykker og drys det på toppen af chokolademoussen.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Desserter og kager. Bogmærk permalinket.

2 svar til CHOKOLADEMOUSSE MED KROKANT

  1. Anne siger:

    Lyder lækkert med lidt modspil, i form af en gang knas :D

    – Anne

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s