FASTERS RISTAFFEL

Først og fremmest vil jeg gerne beklage den virkelig ringe billedkvalitet, som der er på bloggen for tiden. Den gode nyhed er dog, at det kun er midlertidigt. Den dårlige er at det først bliver bedre engang i foråret, når der er mere lys om aftenen. Som bod på omstændighederne tilføjer vi et par farlige græskar til at løfte stemningen med. ;)

Det er min faster som introducerede mig for denne ristaffel i sin tid, og hun henviste til denne hjemmeside, hvor opskriften stammer fra. Men herhjemme hedder den bare “fasters ristaffel”, selvom opskriften faktisk bliver varieret fra gang til gang.

Ristaffel til 4 personer:

  • 600 g kyllingebrystfilet i mindre stykker
  • 1 stort hakket løg
  • 1 rød peberfrugt i strimler
  • 3 dl vand
  • 1 dåse kokosmælk – ikke light
  • 2 tsk stødt karry
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • Evt. et æble i mindre tern
  • En lille sjat kyllinge- eller grøntsagsfond
  • Saucejævner
  • Citronsaft
  • 1 håndfuld cashewnødder eller peanuts
  • 1 håndfuld rosiner
  • 1 dåse ananas i egen juice
  • 2 bananer i skiver
  • Mangochutney
  • 1 lille skål kokosmel
  • Ris
  • Salt og peber

Varm en mellemstor gryde op, og tag 1-2 spsk af den faste kokosmasse fra dåsen med kokosmælk. Når det begynder at smelte svitses karry og gurkemeje deri. Tilsæt kyllingen, og lad det brune af på alle sider. Derefter svitses løg, peberfrugt og æbletern med i et par minutter til løgene bliver klare i farven.  Tilsæt vand og fond, og lad retten simre i ca. 20 min. Kog risene imens.

Rør kokosmælk i retten, og lad det simre i 5 min. Tilsæt evt. også saucejævner, hvis du vil have saucen lidt tykkere. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Server med ris, ananastern, nødder, mangochutney, bananskiver, rosiner og kokosmel.

Velbekomme.

Nu vil jeg have vasket og pakket det sidste tøj inden jeg tager på weekend i Nordjylland. Eftersom vi flyver, stiller de nogle krav til f.eks. toiletsager, da de ikke må indeholde for meget væske, så jeg må efterlade min hår- og saltvandspray herhjemme = snøft. Jeg har stadigvæk mareridt om dengang, hvor jeg fik taget to små og en stor Nutella i Aalborg lufthavn, fordi de kunne indeholde farlige væsker. Min reaktion: Hallo altså, jeg flyver indenrigs, og hvis jeg var en farlig terrorist, så havde jeg nok ladet min Nutella sprænge på en mere spændende afgang end Aalborg – København, og giv mig så min Nutella! Jeg behøver vel næppe at sige, at min forsvarstale ikke virkede. ;)

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

2 svar til FASTERS RISTAFFEL

  1. Mette siger:

    Den er jeg super glad for at du har lagt på bloggen! :-)

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s