SOMMERHUSTUR

Sommerhusblomster, Bratten strand, muslinger og hvidvinshygge.

Udsigt fra stuen, the ride a.k.a. Tulle, hyben og sommerhuset.

Som allerede nævnt var jeg i sommerhus med mine veninder i denne weekend. Vi havde lånt mine svigerforældres sommerhus i Nordjylland, hvor den stod på 3 dage med råhygge. Inden vi ankom til sommerhuset, gjorde vi et stop i Hadsund ved Beauté Pacifiques ambulatorium, hvor vi havde bestilt tid til en hudscanning. Heldigvis med opløftende resultater. :) Har du ikke allerede været forbi til en hudscanning, så kan jeg virkelig anbefale det, for man kan tydeligt se, hvor stor indflydelse sol, rygning og generel hudpleje har på ens hud. Jeg havde heldigvis allerede mange af de produkter der passede til min hud, så det blev kun til en enkelt dagcreme.

Om lørdagen tog vi ind til Frederikshavn, hvor vi kiggede på butikker og fik lidt frokost. Jeg fik også købt mig et lækkert bordeauxarvet tørklæde, som bliver rart til vinter. Efter jeg havde købt det, gik det op for mig at de sidste tre tørklæder jeg har købt, har været i Frederikshavn. Om det skyldes, at der ofte er en tand mere blæsende og køligt deroppe end i København, eller at de bare har fine tørklæder, ved jeg ikke. Måske en kombination. :) På trods af det kolde og våde vejr, så blev det også til en lille gåtur ved stranden, og naturen i området var stadigvæk smuk på trods af den mørke himmel.

Seneste indkøb: Tørklæde fra Vila, selvbruner og dagcreme. Plus et billede af ilden i brændeovnen.

Det var den dejligste weekend, og det er ikke sidste gang at vi tøser tager i sommerhus. :) Desværre har jeg fået mig en lille forkølelse, så nu hygger jeg mig med tæpper og Matador, og venter på at postmanden kommer med de breve Tiger spice chai, som jeg har bestilt, plus lidt ekstra lækkerier. :)

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsting. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s