WEEKENDMAD: GRIS BOURGUIGNON

Til denne simreret skal der bruges svinekæber, rødvin og tålmodighed, men derefter er det som at komme i himlen. Det var første gang jeg smagte svinekæber, men det er bestemt ikke sidste gang, og jeg kan kun tilslutte mig dem der mener, at det er det bedste og møreste stykke på en gris. Det kan dog anbefales at man for et øjeblik glemmer, at det er kæber og blot betragter det som et godt stykke kød. :)

Opskriften stammer fra bogen Gris & Søn af Stéphane Reynaud. Bogen indeholder lækre opskrifter på alt hvad en griseelskers hjerte kan begære, og er meget anbefalelsesværdig. Dog er nogle af opskrifterne en smule for franske til min smag (hjerte, hjerne osv.), men det kan man springe let og elegant over. Her er lidt forskellige billeder fra bogen, samt svinekæberne.

Til 4 personer skal man bruge:

  • 1 kg svinekæber
  • 2 løg i skiver
  • 2 fed hvidløg, knuste
  • 100 g røgede spækstrimler (købt det evt. ved slagteren når du alligevel henter svinekæber)
  • 1½ spsk hvedemel
  • 1 flaske Côtes-du-Rhône eller shiraz
  • 1 bouquet garni (jeg brugte persille, timian og laurbær)
  • 4 dl vand
  • 700 g gulerødder i grove skiver (mine var i flere farver – bare for sjov…)
  • 40 g koldt smør
  • Salt og peber

Tilbehør: Kartofler

Opvarm en tykbundet gryde, og steg svinekæberne over middel varme i lidt smør, til de er jævnt brune. Vend dem et par gange undervejs. Skru ned for varmen og tilsæt løg, hvidløg og spækstrimler, og steg under omrøring i 2 min. Tilsæt ad flere omgange vinen.

Tilsæt vand og bouquet garni. Bring det i kog, og lad det simre i 1 time.

Skræl gulerødderne og skær dem i tykke, skrå skiver. Læg dem i gryden og lad dem simre med i yderligere 30 min. til kødet er mørt og saucen har fået en tykkelse, så den kan dække bagsiden af en ske. Smag til med salt og peber.

Tag bouquet garnien op, og smid den væk. Tag kød og gulerødder op med en hulske, og hold dem varme. Bring saucen i kog, og lad den koge lidt ind. Pisk det kolde smør i, og bring det i kog. Fortsæt med at piske. Læg gulerødder og kød tilbage i gryden og varm det igennem.

Server retten med f.eks. kogte kartofler eller rodfrugtmos.

 

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

2 svar til WEEKENDMAD: GRIS BOURGUIGNON

  1. Camilla siger:

    Mmmm – svinekæber er bare sååå lækkert! Vi har kun prøvet det en enkelt gang, men var helt pjattede med det. Nu hvor efteråret er på vej, er det vist snart ved at være tid igen :) Denne opskrift ser super lækker ud

    • Ja, det er virkelig godt! Kæmper dog med at få min mor og svigermor overbevist om, at det altså ikke er ulækkert. ;)
      Jeg kan helt sikkert anbefale opskriften, og så er det kun et plus at man kun skal bruge 15-20 min. på at forberede maden. :)

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s