KARTOFFELSALAT MED RUCOLA OG CITRONOLIE

Der er altså noget fantastisk ved 2 i 1 mad, såsom en kartoffelsalat, hvor man både får den sprøde salat og den mættende stivelse fra kartoflerne. Det er jo nemt og hurtigt, så næste gang du har kartofler på menuen, så sæt nogle ekstra over, så du har til denne lækre kartoffelsalat dagen efter. :) Jeg laver normalt altid ekstra kartoffelsalat, da den ofte smager mindst lige så lækkert efter at have stået et døgns tid i køleskabet, og trukket smag fra olien og krydderurterne.

Opskriften stammer fra Suveræne succeser, men jeg ændrede lidt på den, da jeg ikke havde pinjekerner, og derudover brugte jeg min hjemmelavede citronolie med raps, og ikke købevarianten med olivenolie. Til sidst, men ikke mindst rev jeg lidt parmesan ud over, for det gør bare alting lidt bedre.. ;)

Kartoffelsalat til 4 personer

  • 900 g små kartofler
  • 1 lille håndfuld solsikkekerner (eller pinjekerner)
  • 1 stor håndfuld rucola, skyllet og tørret
  • 2 spsk citronolie (eller 2 spsk. olivenolie med lidt citronskal i).
  • 1 ½ spsk citronsaft
  • Salt og peber
  • Evt. lidt parmesan

Rens kartoflerne, og kog dem. Lad dem køle af, og skær dem i mindre stykker.

Fjern de groveste stilke fra rucolaen, og bræk salaten i mindre stykker.

Vend kartoflerne med citronolie, citronsaft og salt og peber, og lad det trække lidt. Ved servering vendes kerner og rucola i kartoflerne, og der smages til.

Velbekomme.

Nu vil jeg drikke min kaffe ud, og smutte ned og handle lidt ind. Henrik skal løbe DHL på fredag, så skal lige have fundet på noget aftensmad med masser af kulhydrater til torsdag og fredag. Mon ikke det ender med pasta eller kartofler.. ;) Derudover får jeg 8 venner over til kagebord om lørdagen, så det skal der også handles ind til. Den ene er dog laktoseintolerant, så hvis nogen har en god opskrift på en kage eller boller uden laktose, så skriv endelig! :)

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s