GRÆSKARSUPPE PÅ EN REGNVEJRSDAG

Tilbehør til suppen; persille, mandler og cayenneolie

Da det regnede en del i onsdags, ville jeg udnytte situationen og lave en af mine absolutte yndlings supper. Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange jeg har lavet denne suppe, men den er både blevet serveret som forret til en hyggelig middag, samt på ganske almindelige hverdagsaftener. Opskriften stammer oprindeligt fra et Femina-blad jeg købte for flere år siden, og jeg kan kun anbefale alle der sætter pris på en god og krydret suppe, at give sig i kast med denne. Til suppen lavede jeg “verdens bedste brød” i min nye lyseblå gryde, og det satte lige prikken over i’et. :)

Til 4 personer (eller 2-3 meget sultne personer)

  • 1 stort løg, grofthakket
  • 4 tomater i terninger
  • 450 g renset græskarkød, gerne hokkaido eller butternut, i terninger
  • 5 cm ingefær
  • 2-3 tsk karry
  • 2 spsk olie
  • 6 dl hønsekødsbouillon
  • 400 ml kokosmælk, ikke light
  • En knivspids cayennepeber
  • Citronsaft
  • Grofthakkede mandler el. pistacienødder
  • Friskhakket persille
  • Lidt olivenolie blandet med cayennepeber

Svits karry i olie i en gryde. Tilsæt hakkede løg og ingefær, og lad det stege lidt med. Herefter tilsættes græskarkødet som også svitses med under omrøring i et par minutter. Tilsæt bouillon og lad suppen koge i ca. 30 min. til alt er mørt.

Blend suppen glat, tilsæt kokosmælk og lidt cayennepeber, og lad suppen småkoge i 5 min. Smag til med salt, peber, karry, cayenne og citronsaft. Ved servering hældes suppen op i dybe tallerkener og drysses med persille, nødder og lidt cayenneolie. Velbekomme. :)

 

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s