CITRONRISOTTO

Da jeg havde planlagt at lave laks i går, manglede jeg noget lækkert tilbehør dertil. Jeg havde hørt en veninde tale meget positivt om en citronrisotto fra Spise med Price, og derfor blev i går altså dagen, hvor denne skulle prøves. Jeg ændrede en smule i opskriften, og mmmm for en lækker sag! Rund og fyldig, som en risotto skal være, men med et frisk pift fra citronen. Jeg skal helt sikkert have fat i nogle jomfruhummere snart, så de kan blive serveret til denne risotto. :)

Citronrisotto til 2 personer:

  • 175 g risottoris
  • 40 g smør (heraf 25 g til stegning)
  • 3 skalotteløg, eller ½ alm. løg
  • ½ glas vermouth el. tør hvidvin
  • 8 dl hønsebouillon
  • 35 g parmesanost
  • Skal og saft fra ½ usprøjtet citron
  • Salt og peber

Evt. lidt persille og citronolie til pynt, samt nogle parmesanflager.

Kog bouillonen op. Hak løg fint og svits dem i 25 g smør. Tilsæt herefter risene, og lad dem stege med i et par minutter til de begynder at blive næsten gennemsigtige. Pas på at de ikke brænder på. Hæld vermouth eller hvidvin ved, og lad det koge ind til vinen næsten er forsvundet. Tilsæt herefter bouillon lidt efter lidt, så man hver gang lader den koge næsten væk før man tilsætter mere bouillon – hele tiden under omrøring. Efter 17-18 min. er risene færdige, så smag på dem, og tag dem af varmen når de er al dente.

Tilsæt parmesan, citron + skal, det sidste smør samt salt og peber. Sæt låg på gryden, og lad den stå i 1 min., så den kan sætte sig.

Drys evt. med lidt persille og parmesan, og dryp lidt citronolie ud over risottoen ved servering.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

2 svar til CITRONRISOTTO

  1. Camilla siger:

    Uh, den lyder lækkert! Risotto er altså bare skønt, men jeg ender tit i det samme og det samme, så det kunne være man skulle prøve denne :-)

  2. Det kan jeg godt anbefale Camilla :) Især til fisk vil jeg mene, at den virkelig kommer til sin ret. God fornøjelse med den. :)

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s