ISKAFFE – DEN HURTIGE OG DEN LANGSOMME VERSION

2 stk. iskaffe af den langsommelige slags. Nåede aldrig at få taget billeder af den hurtige, men den ligner den ret så meget. ;)

Kaffekoncentrat og isterninger er klar til at komme på ryste-sammen-tur i blenderen. :)

I onsdags besluttede jeg mig for at servere en omgang iskaffe for mine søde svigerforældre, som elsker kaffe.  Der var heldigvis skygge på altanen, så det var ekstra lækkert at sidde derude og blive kølet lidt ned med iskaffe og frisk frugt. Jeg havde først tænkt mig, at jeg ville lave iskaffe på samme måde, som The Pioneer Woman, og jeg havde da også sat vand og kaffe i køleskabet, da jeg kom i tanke om at mine tidsberegninger var forkerte, og den ikke kunne nå at trække i tilstrækkelig lang tid inden svigerforældrene ankom. Så jeg lavede også en anden udgave af iskaffe, som jeg mener er vietnamesisk, hvor man blot laver en kande kaffe, lader den køle lidt af og blender den med en masse isterninger. Jeg brugte vist 24 isterninger til 4 glas kaffe, og derefter brugte jeg kondenseret mælk til at søde den med. Ca. 2 tsk. pr. glas. :) Det smagte også rigtig fint, men jeg må indrømme at den langsommelige udgave smager bedst, så derfor får I også den opskrift. Man kan evt. fryse kaffebryggen ned i poser, hvis man ikke kan nå at drikke 1,5 liter koncentreret kold kaffe inden for et par dage. Så er det også nemt at lave en lækker iskaffe næste gang. :)

Man skal bruge:

125 g kaffe, filterkaffe kan sagtens gå an, men ellers er fintmalede bønner perfekte.

1,9 l koldt vand

Bland vand og kaffe i en skål, og sæt den i køleskabet i minimum 8 timer. Min fik vist nok 9 timer. Hæld derefter kaffebryggen igennem et kaffefilter, en meget fin sigte eller et tyndt stykke stof i en sigte. Jeg har en Eva Solo kaffebrygger med et indbygget filter, og det fungerede også godt, da kaffen kom direkte ned i kanden.

Tag et stort glas og fyld 5-6 isterninger deri. Fyld derefter glasset op med kaffekoncentratet, og hæld indholdet op i blenderen. Blend til isterningerne er knuste, og hæld det derefter tilbage i glasset. Tilsæt ca. 2 tsk kondenseret mælk, rør rundt og tilsæt desuden en lille sjat mælk til at runde smagen af med. Velbekomme.

Note: Hvis man ikke har kondenseret mælk, kan sirup bruges i en snæver vending, men den kondenserede mælk gør iskaffen mere cremet og giver et strejf af karamel. :)

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Drikke. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s