KRYDDERSALT MED CITRON, HVIDLØG OG KRYDDERURTER

Jeg er jo rigtig gået i sylte og konserverings mode, her midt i den dejlige sommervarme. Og denne gang ville jeg prøve at lave en lækker kryddersalt med citron, citrontimian, rosmarin og en smule hvidløg. Det skulle specielt være rigtig godt til kylling, og jeg kan ikke vente med at købe en lækker bornholmerhane, og gnubbe den ind i denne salt. Derudover tror jeg, at denne salt kan peppe mine bagte rodfrugter op midt i en kold vintermåned.

At lave sin egen kryddersalt er skræmmende nemt, men man skal have en smule tålmodighed, da den skal ligge i solen og tørre – gerne et par dage, men den skal dog ind om natten. Men det går jo også ekstra hurtigt med at få saltet til at tørre, når solen skinner som i dag. Årsagen til at saltet skal tørre er, at krydderurterne indeholder nogle olier, som skal trænge ind i saltet, og eftersom saltet er en smule vådt efter det er blevet blendet, så kan det gøre at saltet bliver dårligt før tid, hvilket man selvfølgelig ikke er interesseret i. Opskriften passer til et glas på ca. 250 ml, og kan tilpasses i styrke alt efter smag og behag. Næste gang tror jeg at jeg vil give den endnu mere citrontimian og hvidløg. :)

  • Ca. 2 dl groft salt, gerne havsalt
  • Nålene fra 3-4 kviste rosmarin
  • Skallen fra 2 ½ usprøjtede citroner
  • Et lille bundt citrontimian
  • 1-2 fed hvidløg – jeg brugte et, og saltet blev ret mild i hvidløgsstyrke

Riv citronerne på den fine side af et rivejern. Hak hvidløget groft, og hæld alle ingredienser op i en blender eller foodprocessor, og blend til alle krydderurterne er blendet i småstykker, men ikke i så lang tid, at saltet bliver for fint – det skal helst have lidt tekstur.

Fordel saltet i en bradepande med sølvpapir eller bagepapir i bunden, og lad det tørre 1-2 dage afhængigt af, hvor meget sol det får. Mærk på saltet, og når det føles helt tørt, så hældes det i en lufttæt beholder, og kan nydes i minimum et års tid. :)

Den søde ventetid, hvor saltet skal tørre.

 

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsting. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s