SPAGHETTI & MEATBALLS MED MASCARPONE

Efter at have haft min søster og hendes kæreste på besøg til pizza, havde jeg nogle rester i overskud i form af ekstra tomatsauce og lidt mascarpone. Jeg besluttede mig derfor for at lave den klassiske spaghetti and meatballs, hvor jeg tilsatte mascarpone i tomatsaucen, hvilket gjorde den mere cremet og ganske lækker. Du kan bruge lige præcis den tomatsauce du bedst kan lide, men jeg brugte denne, som er lækker i alt lige fra lasagne, til pizza og i pastasaucer, som i dette tilfælde. Den skal heller ikke koges op, hvilket gør den til en hurtig lille sag. Jeg blandede blot ca. 4 spsk mascarpone i tomatsaucen og fordelte den i et fad, hvorefter jeg også kom de stegte kødboller op i fadet og dryssede med parmesanost. Der lå desuden en håndfuld cherrytomater i køkkenvinduet, som gerne ville spises, så de blev halveret og fordelt i saucen. Opskriften svarer til 4 personer, og I får den lige her:

Meatballs med saft og kraft

  • ca. 450 g hakket oksekød
  • 1 æg
  • 1 lille løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • Et lille bundt friskhakket persille
  • 3-4 kviste friskhakket oregano
  • En lille håndfuld rasp
  • 1 tsk fennikelfrø, knust i en morter
  • 1 tsk korianderfrø, knust i en morter
  • En sjat mælk
  • ½ tsk salt
  • Friskkværnet peber

Rør alle ingredienser sammen i en skål, og lad farsen trække i et kvarters tid i køleskabet. Tril farsen til kugler, og steg dem gyldne på alle sider i olivenolie på en pande. Sæt dem derefter forsigtigt op i tomatsaucen, og drys med friskrevet parmesan. Sæt fadet i en forvarmet ovn ved 200 grader i 10-15 minutter, eller til tomatsaucen begynder at boble lidt.

Servér med spaghetti og drys evt. mere parmesan ud over. Velbekomme. :)

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

2 svar til SPAGHETTI & MEATBALLS MED MASCARPONE

  1. Pernille siger:

    Comfort food! Af den bedste slags! Ser lækkert ud :D

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s