PASTA MED FENNIKEL & SOLTØRREDE TOMATER

Denne opskrift har jeg fået af en veninde for lang tid siden, og papiret hvorpå den står, er allerede godt slidt efter at have været hevet frem utallige gange. Det er nemlig en super lækker ret, som mætter rigtig godt og har masser af smag. :) Der skal en del fennikel i, så er man ikke til det, så bliver man nok aldrig gode venner med denne ret. Jeg er dog ret vild med fennikel, men får brugt det for lidt, så derfor er denne opskrift en god måde at indtaget lidt af den lækre grøntsag med den særegne smag. Retten er i det hele taget ret tung på grøntsagsfronten, så man skal regne med at spise lidt mindre pasta end normalt. Det er lidt forskelligt om jeg anvender bacon eller stegt parmaskinke, men denne gang spurgte jeg Henrik, hvad han helst ville have, hvortil han svarede “dumt spørgsmål”. Bacon blev det.

Opskriften giver 2 solide portioner, men gem eventuelle rester til frokosten dagen efter. :)

  • 2 fennikel i mindre stykker
  • 2 porrer i fine ringe
  • 1 stort løg
  • 6 fed hvidløg, finthakket (ja, du læste rigtigt)
  • 8 soltørrede tomater i skiver
  • 125 g bacon el. parmaskinke
  • 2 æg
  • Bredbladet persille
  • Olivenolie
  • Salt og peber
  • Ca. 120 g pasta

Svits løg og hvidløg i olivenolie på en pande. Tilsæt fennikel, porrer og soltørrede tomater, og steg det ved lav varme i 5-10 min. Drys med masser af peber og lidt salt.

Steg bacon eller parmaskinke, og læg det til side.

Kog pastaen, hæld vandet fra, og vend derefter alle grøntsagerne i den drænede pasta. Hæld derefter æggene op i den varme pasta (gryden skal være fjernet fra kogeblusset), rør rundt, og drys med persille og bacon/parmaskinke. Ved servering drysses med parmesanost og lidt ekstra persille.  Nemt og lækkert! :)

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s