HENRIVENDE HINDBÆRMUFFINS MED MARCIPAN OG HVID CHOKOLADE

Disse hindbærmuffins er de perfekte sommermuffins, som smager sødt og lækkert af marcipan og hvid chokolade, men har den friske syrlighed fra de knasende hindbær. De er nemme at lave, og det eneste minus var, at jeg havde lavet for få. ;) Dette er endnu en opskrift jeg har fundet inde hos Sarahs Kager, men denne gang lavede jeg nogle få ændringer, herunder at tilsætte marcipan, så I får opskriften som jeg lavede den. Jeg brugte helt frosne hindbær, da de ofte farver dejen mindre end hvis de er optøede. Der er godt nok tilfælde, hvor der har været bakterier i de frosne hindbær, og derfor anbefaler man at give dem et hurtigt opkog inden anvendelse. Men eftersom kagerne får 200 graders varme, så mente jeg at faren var begrænset, og ingen blev syge. :)

Opskrift på 12 muffins

  • 300 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 150 g sukker
  • 1 æg
  • 80 g marcipan
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 1/4 dl mælk
  • 50 g smeltet smør
  • 150 g hindbær
  • 100 g hakket hvid chokolade

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.

Bland mel, bagepulver, sukker og vaniljesukker i en skål, og tilsæt derefter smør, marcipan, mælk og æg. Rør rundt, og vend chokolade og hindbær i dejen.

Fordel dejen i 12 forme, og bag dem i 15-20 min. til de er gyldne og gennembagte.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Desserter og kager. Bogmærk permalinket.

7 svar til HENRIVENDE HINDBÆRMUFFINS MED MARCIPAN OG HVID CHOKOLADE

  1. Laura siger:

    Hold nu op hvor ser de bare lækre ud! Marcipan, hindbær og hvid chokolade er bare så lækkert sammen :)

  2. Pernille siger:

    Nøj de ser helt fantastiske ud!! Det er dælme længe siden jeg sidst har bagt muffins.. det må være en fejl! Fordi jeg har da lyst til at sætte tænderne i dem der omgående..

  3. Signe siger:

    De lyder SÅ lækre! Skal marcipanen hakkes eller hvordan?

    • Jeg vil anbefale at man hakker den i mindre tern, så man stadigvæk kan fornemme marcipanstykkerne. Og de er så lækre -særligt på en regnfuld sommerdag Signe :)

  4. marie siger:

    Hæver de meget? kunne godt tænke mig at lave opskriften som cupcakes (altså flade på toppen), hvor mange cupcakes tror du så der ville blive?

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s