HJEMMELAVET MÜSLI MED RUGBRØDSKNAS

Fordelen ved at lave sin mad selv er, at man selv kan bestemme hvad, og hvor meget der skal i. Ofte synes jeg at de müslier man kan købe, er lidt kedelige og består typisk af en masse havregryn, lidt rosiner og et par tørrede bananer, og i de tilfælde kan man altså gøre det meget bedre og billigere selv. Inspirationen til denne opskrift kommer fra den dygtige Luise, men jeg har ændret en del på den. :)

Müsli med rugbrødsknas

  • 150 g hasselnødder
  • 200 g rugbrød, gerne uden kerner
  • 100 g grovvalsede havregryn
  • 80 g ruggryn
  • 2 tsk olivenolie
  • 5 spsk brun farin
  • 1 stor spsk flydende honning
  • Et drys salt
  • En lille håndfuld kokosmel eller -flager.
  • 1-2 håndfulde rosiner
  • 25 g mørk chokolade, hakket

Varm ovnen op til 175 grader, og fordel hasselnødderne på en bageplade, og rist dem i 10 min. Læg derefter hasselnødderne i et viskestykke, og gnub dem mod hinanden til skallen falder af. Hak derefter nødderne groft.

Hak rugbrødet i meget små stykker, og hæld det i en skål sammen med farin, gryn, honning, olivenolie og salt. Fordel det på en bageplade, og bag det ved 175 grader i 5 min. Tag derefter pladen ud, og vend blandingen rundt, så det hele bliver ristet jævnt. Sæt det tilbage i ovnen i yderligere 5 min.

Tilsæt hasselnødder  og kokosmel, og rist det i 5 min. Rør lidt rundt i blandingen, og giv det evt. yderligere 3-5 min.

Lad müslien køle af på en rist og tilsæt rosiner. Når müslien er helt kold, tilsættes chokoladen, og det hele kommes i en lufttæt beholder.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Morgenmad. Bogmærk permalinket.

2 svar til HJEMMELAVET MÜSLI MED RUGBRØDSKNAS

  1. Mette siger:

    Mmm det ser lækkert ud – jeg håber du når at spise noget af det selv inden manden spiser det hele ;-)

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s