RISOTTO MED STEGTE TOMATER OG BASILIKUM

Da jeg så et program med Jamie Oliver i Venedig, lavede han en lækker risotto bianco (hvid risotto), hvor han efterfølgende tilsatte stegte tomater og basilikum. Det så så lækkert og enkelt ud, at kunsten skulle gøres efter herhjemme. Og det var også rigtig lækkert! Jeg havde ikke noget hvidvin, så jeg tilsatte bare lidt ekstra hønsebouillon, hvilket fungerede upåklageligt. Det er dog vigtigt at bouillonen er god, da den giver meget smag til retten.  Jeg plejer at bruge dem fra Oscar i de små sorte bøtter, og dem har jeg kun gode erfaringer med. Ved siden af risottoen serverede jeg nogle laksefileter, der var drysset med lidt citronsaft, salt og presset hvidløg, og derefter tilberedt i ovnen v. 200 grader i 15 min.

Opskriften på risotto passer til 3 personer, eller to meget sultne personer :-)

Tomater:

Tag en håndfuld cherrytomater og skær dem i halve. Hak 1-2 fed hvidløg, og svits dem let i en gryde med olivenolie. Tilsæt tomater og 7-8 hakkede basilikumblade. Lad tomaterne stå og simre imens risottoen laves.

Risotto bianco:

  • 6 dl hønsefond eller bouillon
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 klat smør
  • ½ finthakket løg
  • 1 finthakket fed hvidløg
  • ½ finthakket bladselleri
  • 200 g risottoris
  • Salt og peber
  • 35 g smør
  • 50-60 g friskrevet parmesan efter smag og behag

Bland bouillonen med kogende vand. Varm derefter en gryde med olivenolie og smør i en mellemstor gryde (ca. 3 l.), og tilsæt løg, hvidløg og bladselleri. Svits dem ved svag varme i ca. 15 min. til de er bløde, men ikke har taget farve. Tilsæt risene og skru op for varmen.

Rør omhyggeligt i risene i 1 minut til de begynder at blive svagt gennemsigtige – pas på de ikke brænder på.

Tilsæt ca. 1 dl bouillon og skru ned for varmen. Når risene begynder at absorbere væden tilsættes mere bouillon løbende. Det tager ca. 15-17 min. for en risotto at koge sig al dente, så sæt minuturet. :) Risottoen må ikke være for tør, men skal have en cremet konsistens. Løber du tør for bouillon, så tilsæt lidt kogende vand.

Når risottoen er færdig tages den af varmen, og parmesan og smør vendes i. Smag til og læg derefter låg på, og lad risottoen trække i 2 min., så bliver den mere cremet. Herefter vendes tomaterne i, og risottoen er klar til servering. Når risottoen er kommet op på tallerkenen kan man drysse med lidt parmesan, basilikumblade og lidt god olivenolie. Buon appetito! :)

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s