KRYDRET OKSE PÅ SPYD & BULGURSALAT

Først vil jeg lige beklage det dårlige billede. Var lige ved at droppe indlægget, men opskriften er så god, at den skulle deles – dårligt billede eller ej. :-)

Da jeg havde en rest hakket oksekød i fryseren, besluttede jeg mig for at den skulle bruges på noget der var nemt, men havde masser af smag. Derfor lavede jeg disse krydrede oksekødsspyd, som smagte rigtig dejligt. Jeg serverede bare noget græsk yoghurt til, som var rørt op med lidt spidskommen, citron og paprika. Derudover lavede jeg en bulgursalat, som mindede meget om denne her, men denne gang vendte jeg den i en hjemmelavet krydderolie, som fremhævede smagen af krydderurterne, og gjorde den endnu bedre. Derudover havde jeg ikke flere oliven, så de blev erstattet af flere krydderurter. Jeg er faktisk blevet ret begejstret for, at anvende bulgur, da det er nemt at tilberede, det er sundere end f.eks. ris og det smager godt. Så hvis du ikke allerede har kastet dig ud i retter med bulgur, så kan jeg kun anbefale dig at komme i gang. :-)

Opskriften giver 6 spyd, og passer til to sultne personer

  • 350 g hakket oksekød
  • 1 tsk salt
  • 1 æg
  • 2 spsk mel
  • ½ revet løg
  • 1 fed hvidløg, revet
  • ½ spsk spidskommen
  • ½ spsk korianderfrø
  • ½ spsk sød paprika
  • 1 tsk sambal oelek (eller lidt friskhakket chili)
  • 6 træpinde, som har ligget i vand i ca. 30 min.

Rist spidskommen og korianderfrø på en tør pande. Hæld derefter krydderierne i en morter og knus dem godt.

Bland de resterende ingredienser i en skål, og tilsæt derefter de knuste krydderier. Hæld evt. lidt mælk i kødet, hvis det er for tørt. Sæt kødet i køleskabet i ca. 30 min., så det kan sætte sig lidt.

Varm ovnen til 220 grader. Fordel kødet på træspydene og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Steg dem midt i ovnen i 10-15 min. til de er gyldne og gennemstegte. Vend dem evt. undervejs.

Krydderolie til bulgursalat:

Riv skallen af en halv citron og bland det med 2 spsk solsikkeolie. Tilsæt 1 fed fintrevet hvidløg, og smag til med salt og peber. Vend olien i den kolde, kogte bulgur, og tilsæt resten af ingredienserne til en bulgursalat.

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

2 svar til KRYDRET OKSE PÅ SPYD & BULGURSALAT

  1. Lis Just siger:

    Krydret okse på spyd – de smager virkelig godt.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s