KLASSISK DANSK SOMMERMAD

Da det efterhånden var et par uger siden vi sidst havde spist fisk, besluttede vi os for at tage hen til fiskehandleren og se, hvad han havde at byde på. Jeg fortalte ham at vi skulle have kartoffelsalat til aftensmad, så det skulle være noget der passede dertil. Han anbefalede straks makrel, som vi til at begynde med var en smule skeptiske ved, men fordi han selv var så begejstret for makrellen og den jo er i sæson netop nu, så fik vi ham til at filettere sådan en sag. Sådan så den ud inden den blev stegt:

Makrellen skulle bare steges i 3 min. med skindsiden nedad, og derefter vendes og have 30 sekunder på den anden side. Derefter blev den drysset med salt, peber og lidt citronsaft.

Der skulle jo noget tilbehør til makrellen, og eftersom spidskål også er i sæson, så købte vi et par stykker af dem. Til denne ret lagde vi et halvt spidskål op i kogende vand i 3 min., bagefter lod vi det dryppe af, fjernede midterstokken og delte endnu engang spidskålet i to. Derefter blev det serveret med salt og lidt smør. Det er en af de bedste måder jeg har fået spidskål på, og netop fordi spidskål ikke er så “kålet” i smagen, så gled det ned uden besvær.

Da det myldrer frem med nye danske kartofler skulle de naturligvis bruges i en kartoffelsalat. Denne udgave med oliven og soltørrede tomater er efterhånden en gammel kending i mit køkken, og den fungerer også rigtig godt med grillmad. Den kan både spises lun og kold, og da vi kom lidt sent hjem i går, blev det altså den lune udgave. Opskriften kommer i et særskilt indlæg i dag eller i morgen. :-)

Det var alt i alt en rigtig lækker aftensmad, som sagtens kunne tåle en gentagelse senere på sommeren. Makrellen er ret mild i smagen og selvom der var ben i den, så sidder de på en lige linje, som er nem at undgå. Så selvom man er benforskrækket, er det ikke en grund til at undgå makrellen. Derudover er det en fed fisk, som indeholder dobbelt så meget omega 3 som laks.

Jeg havde jo varslet at jeg ville på jordbærjagt, og det kom jeg også. Jeg fandt nogle fine danske jordbær, som blev indtaget med sødmælk fra Osted Mejeri (Irma havde udsolgt af gårdmælk, og så er denne altså den næstbedste) og lidt sukker på toppen. Mums mums mums!

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s