GULERODSBOLLER MED SPELT

Da jeg åbnede køleskabet i går aftes, så jeg at vi var løbet tør for mælk og yoghurt. Så for at undgå krise ved morgenbordet skyndte jeg mig at lave disse lækre gulerodsboller. Opskriften er en gammel sag, som jeg har ændret på af flere omgange, men resultatet bliver altid godt. Det er måske lidt utraditionelt at bruge perlespelt i bagværk, men det giver brødet lidt struktur, og sammen med gulerødderne bliver bollerne saftige og meget mættende. Opskriften får I lige her, og den giver 10 boller:

  • 5 dl kogende vand
  • 1 dl perlespelt
  • 20 g gær
  • ½ spsk groft salt
  • 200 g groftrevne gulerødder
  • 200 g fuldkornsspeltmel
  • 300 g hvedemel

Hæld det kogte vand over perlespelten, og lad det trække i 30 min. Når vandet er lunkent røres gæren ud heri, og efterfølgende tilsættes salt, fuldkornsspeltmel og gulerødder. Tilsæt herefter hvedemel lidt efter lidt, og rør dejen sammen til alt melet er blevet vådt.

 Sæt dejen i køleskabet natten over.

Næste morgen formes dejen til boller med to spiseskeer, og efterhæves i 30 min. Bag dem herefter på næstnederste rille i en forvarmet ovn ved 210 grader i ca. 20 min. eller til bollerne er gyldne og sprøde.

Bollerne er rigtig gode til salater, og som sandwich boller med lidt pesto, hummus eller bare med pålæg.

Ifølge vejrudsigten skulle det blive godt vejr i dag, så jeg tror at dagen skal gå med at omplante på altanen, og hvis tiden er til det, så har jeg et DIY projekt, som jeg skal se nærmere på. Derudover skal jeg på jagt efter danske jordbær, som jeg endnu ikke har fået smagt på i år. Måske skal de bare indtages med sukker og den fede gårdmælk fra Irma, eller også falder jeg for fristelsen og bager små jordbærkager. :-)

I aften skal jeg se Game of Thrones sammen med min kæreste, Henrik. Vi er begge blevet helt opslugt af den serie, og der kan snildt blive set 3 afsnit på en dag. Den er dog lidt barsk, og det hænder også at jeg sidder med lukkede øjne og holder mig for ørene, men ikke desto mindre er det en fantastisk serie! Og så er Nicolaj Coster Waldau jo også med, hvilket bestemt ikke er et minus efter min mening. ;-)

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Brød og boller. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s