CARBONARA MED ET SOMMER-TWIST

I den seneste uge har der været flere aftener, hvor aftensmaden skulle være nem og hurtig, da vi enten er kommet sent hjem eller har haft planer efter aftensmaden. Derfor har menuen stået på pasta hele tre gange i denne uge, og selvom alle retter har været forskellige, så kan det godt blive lidt kedeligt i længden. Men denne ret var alt andet end kedelig, for den var fuld af smag og det er ikke sidste gang at den kommer på bordet på en travl aften. :-)

Opskriften stammer oprindeligt fra en udsendelse jeg så i Jamie Oliver, og som det senere viste sig, at jeg også havde i bogen “Middag med Jamie”. Mynten kan sagtens erstattes med en anden krydderurt, f.eks. basilikum eller persille, og baconen kan erstattes med sprødstegt parmaskine, hvis man gerne vil spare lidt på kalorierne ;-)

I får opskriften som jeg lavede den til 2 personer:

  • 250 g pasta efter eget valg (Jeg brugte skaller, for der kan lækkerierne rigtig lægge sig i hulrummet, men da jeg løb tør for skaller tilsatte jeg nogle skruer).
  • 1 æg
  • 1 dl piskefløde
  • Havsalt og godt med friskkværnet sort peber
  • En pakke bacon i skiver, skåret i små strimler
  • 3 håndfulde ærter (hvis de er frosne, så læg dem i vand inden de skal bruges)
  • 2-3 stilke frisk mynte
  • 2 håndfulde parmesan

Bring en grydefuld vand i kog. Tilsæt salt så det smager af havvand, og tilsæt derefter pasta. Kog det efter anvisningen på pakken.

Pisk ægget sammen med fløde, peber og salt i en skål.

Steg bacon gyldensprødt på en pande.

Når pastaen er næsten færdigkogt, hældes ærterne i vandet og koges i ca. 1 ½ minut.

Hæld pasta samt ærter op i et dørslag og lad det dryppe af, men gem lidt af pastavandet til saucen.

Hak myntebladene. Vend pastaen godt rundt i baconstrimlerne og tilsæt 3/4 dele af myntebladene.

Sluk for varmen på panden, og tilsæt æggemassen i den varme pasta, samt lidt af kogevandet til saucen er blød og lækker. Smag pastaen til med salt og peber, drys revet parmesan og resten af myntebladene over og server retten med det samme.

Jeg serverede retten med forskellige solmodne tomater, da der ikke var tid at bikse en banebrydende salat sammen.

Håber at I alle har haft en dejlig weekend, og jeres mandag bliver lige så god, som hvis det var en fredag. :-)

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s