FYLDIG SUPPE MED RØDE LINSER & CHEDDARGRATINEREDE BAGUETTES

En suppe der kan gøre dig mæt og varm. :)

Denne suppe blev lavet i tirsdags, da alle butikker var lukket. Eftersom vejret mindede om en typisk efterårsdag skulle aftensmaden være noget, der kunne få varmen tilbage i kroppen. Opskriften stammer fra en af mine yndlingskogebøger, Suveræne Succeser, men jeg ændrede en smule undervejs. Suppen er meget nem at lave, og pga. de røde linser bliver den meget fyldig og mættende. Jeg havde dog ingen flütes i fryseren, så jeg var nødt til at bikse et hurtigt brød sammen. Det endte med at blive et grahamsbaguette, som efterfølgende blev halveret, dryppet med hvidløgsolie og drysset med cheddarost. Efter gratineringen blev det drysset med Maldon salt og persille (ikke den mågebesudlede!).

Suppen rækker til 3 sultne voksne, og opskriften får I lige her:

Suppe

  • 1 lille løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 kanelstang
  • 1 spsk tørret oregano
  • 4 laurbærblade
  • 100 g røde linser
  • 2 dåser flåede, hakkede tomater
  • 3 dl god grøntsagsbouillon
  • 1 dl fed creme fraiche eller piskefløde
  • 1 tsk sukker
  • 1 stort nip cayennepeber

Hak løg og hvidløg, og steg dem i olien, til de er klare. Tilsæt krydderier og steg videre i nogle få minutter. Tilsæt linser, flåede tomater og bouillon og lad suppen koge i 30 minutter. Smag til undervejs og fjern kanelstangen når du synes den har den passende styrke. Fjern laurbærblade og blend suppen med en stavblender. Voilá!

Grahamsbaguette, 2 stk.

  • 200 g grahamsmel
  • 300 g hvedemel
  • 25 g gær
  • 4 dl lunkent vand
  • 1 tsk salt

Rør gæren ud i vandet, og tilsæt salt. Rør grahams- og hvedemelet i, og ælt det til dejen har en passende konsistens. Lad den hæve et lunt sted i 30-40 minutter.

Slå dejen op til to lange brød, lad dem efterhæve i 30 minutter, og bag dem i en 220 grader varm ovn i ca. 20 minutter til de er gyldne og sprøde.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s