MØD GERT

Ligesom så mange andre her i blogland, har jeg også lavet mig en surdej. Jeg har brugt Miss Muffins surdejsguide, og på hendes opfordring har jeg naturligvis også navngivet min surdej, så han hedder altså Gert. Årsagen til at man skulle navngive den var vist, at man ville knytte sig mere til den, og derfor blive bedre til at huske at “fodre” den. Og det hænder da også ofte, at min kæreste spørger om jeg har husket “at give Gert mad”. :) Gert er efterhånden en fuldvoksen herre, som lever i bedste velgående på sin 4. måned, og han bliver flittigt brugt i alt lige fra pizzadej til brød og boller.

I begyndelsen var jeg ofte i tvivl om, hvorvidt Gert var levende eller død, men jeg nåede til sidst til konklusionen, at han først var død den dag han begynde at mugne eller lugte råddent. Det er f.eks. helt normalt at surdejen skiller en smule, så der dannes et vandlag på toppen, hvis man ikke har rørt i surdejen i et par dage. Dette ser sådan ud:

Nogle gange er vandlaget endda endnu højere, men så snart man rører i dejen og tilsætter lidt vand og mel, så begynder den at boble lystigt igen:

Med tiden har jeg erfaret, at der kommer mere liv i Gert, når jeg fodrer ham med økologisk mel, så det vil jeg klart anbefale. Jeg plejer at fodre ham 1-2 gange om ugen med 1/2 dl vand og 1 dl mel. En enkelt gang var jeg i tvivl om Gert ville klare den, så der gav jeg ham en smule flydende honning, hvilket skulle sætte gang i en gæringsproces, og det virkede.

Gert er en flydende surdej, hvilket gør den nem at bage med, da den let bliver opløst i vandet. Hvis man ikke får bagt i en længere periode, bør man fjerne noget af surdejen. Det skyldes dels, at desto større surdej desto mere næring, og det kan efterhånden blive svært at kontrollere, hvor meget mel og vand man skal tilsætte den voksende surdej. En anden årsag er, at surdejen ikke må blive for stor til sin beholder, da der dannes et tryk i beholderen, som kan blive så stort at glasset eksploderer.

Jeg vil helt klart anbefale alle at lave sig en surdej, da man kan lave de lækreste brød med sådan en sag. Det er slet ikke så svært, så længe man husker at fodre den jævnligt. Gert bor i et patentglas inde i køleskabet, og det fungerer rigtig fint. Dog skal man huske at sætte surdejen frem 1/2 times tid før man skal bruge den, da den er mere effektiv ved stuetemperatur.

Nu vil jeg snart smutte over og handle lidt ind, og se om jeg kan finde noget spændende til aftensmaden. Ha’ en god dag allesammen! :)

Dette indlæg blev udgivet i Brød og boller. Bogmærk permalinket.

2 svar til MØD GERT

  1. Hej Gert! Held og lykke med ham, glæder mig til at se hvad du og ham, finder på. Ha en rigtig dejlig dag!

  2. Haha, Gert hilser igen ;-) Du må også have en rigtig god dag!

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s