TÆRTE MED SPINAT OG SKINKE

Denne tærte er lavet med inspiration fra kogebogen “Hjemme hos Jamie”, men jeg ændrede lidt undervejs, og tilsatte bl.a. lidt fuldkornsspeltmel i dejen, og dryssede med cheddarost på toppen. Tærten smagte rigtig godt, men bunden blev ikke helt sprød nok på trods af forbagning. Så har du en tærtedej der altid virker, min hedder Maizena grovtærtedej ;), så brug endelig den, og tilsæt krydderurter og ost. Det gav nemlig et lækkert pift til bunden, og kan absolut anbefales.

Tærtedejen skulle laves uden en tærteform, men det gav lidt udfordringer undervejs, da kanterne “væltede” lidt under forbagningen. Men til gengæld så tærten lidt rustik ud, og det har vel også sin charme :) Jeg serverede lidt salat til tærten, og det fungerede fint, da tærten er ret mættende i sig selv.

Opskriften til 6-8 personer får I her:

Dej:

  • 300 g hvedemel
  • 200 g fuldkornsspeltmel eller anden grov meltype
  • 200 g smør
  • 50 g cheddar
  • Havsalt
  • 1 tsk. grofthakket rosmarin
  • 1 tsk. timianblade
  • 2 store letpiskede æg
  • Et skvæt mælk

Kom mel, smør, ost og et stort nip havsalt i en foodprocessor, og kør indtil blandningen ligner brødkrummer. Tilsæt krydderurterne, samt æg og mælk, og lad maskinen køre endnu 5 sekunder. Skrab dejen ud på et meldrysset bord og klem den hurtigt sammen til en flad kugle – den må ikke æltes! Drys dejen med lidt mel, pak den ind i husholdningsfilm og lad den hvile i køleskabet i mindst 1/2 time.

Når dejen skal bruges, rulles den ud i en rektangel på 30 x 40 cm. Læg dejen over på en bageplade beklædt med bagepapir og bøj dejkanten op hele vejen rundt på den danner en kant. Gennemprik bunden med en gaffel og stil bunden tilbage i køleskabet i 30 min.

Forvarm ovnen til 190 grader, og forbag dejen i 6-8 min.

Tærtefyldet:

  • 10 g smør
  • Olivenolie
  • 3 rødløg i tynde ringe
  • 1 fed hvidløg i tynde skiver
  • 350 g spinat (brændenælder kan også bruges)
  • 2-3 tsk. finthakket oregano
  • Havsalt og friskkværnet sort peber
  • 5 dl cremefraiche 18 %
  • 100 g friskrevet parmesan
  • 50 g revet cheddar
  • 3 store æg
  • 200 g skinke

Varm olien op i en stor gryde, og svits løgene ved svag varme i ca. 10 minutter til de er søde og bløde, men ikke har taget farve. Skru op for varmen og tilsæt hvidløg, oregano, spinat og salt og peber. Rør det hele sammen og tag det af varmen når spinaten er faldet sammen.

Hæld cremefraiche i en skål sammen med parmesan, æg, salt og peber.

Fordel spinaten over den tærtebunden, og riv skinken i strimler ud over spinaten. Smør cremefraicheblandingen ovenpå, og fordel den jævnt. Drys tærten med cheddar, oregano, lidt parmesan og hæld en tynd stråle olivenolie over.

Bag tærten i 15-20 minutter, eller til oversiden er gylden og fyldet er fast.

Velbekomme! :-)

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s