LÆKRE GROVBOLLER MED TRANEBÆR

Disse boller har jeg lavet utallige gange, og de smager lige dejligt hver gang. Krydderierne og honningen giver dem lidt sødme, og det er derfor ikke nogle boller jeg ville bruge til kødpålæg. Jeg plejer i stedet at bruge dem til typisk morgenpålæg, såsom marmelade, honning, smør og pålægschokolade.

Opskriften på 12 store boller kommer her

Du skal bruge:

  • 7 dl koldt vand
  • 15 g gær
  • 2 tsk. salt
  • 1 spsk. honning
  • 1 tsk. kanel
  • 2 tsk. kardemomme
  • 1 håndfuld mandler – meget grofthakket
  • Lidt solsikke- eller pinjekerner
  • 1 håndfuld tørrede tranebær
  • 600 g spelt- eller grahamsspeltmel
  • 3 dl grove havregryn eller müsli

Det er bare umuligt at tage et lækkert billede af en klump dej! :)

Bollerne inden de skal i ovnen

Så går vi i gang folkens!

Opløs gær, salt og honning i vandet. Rør resten af ingredienserne (på nær mel) i. Rør melet i til sidst. Dejen skal være ret klistret.

Sæt dejen i køleskabet i 10-12 timer (den kan dog holde sig på køl i et par døgn).

Brug to skeer til at forme bollerne på en bageplade og opvarm ovnen til 210 grader varmluft.

Hæld et glas koldt vand i bunden af den varme ovn, inden bollerne kommer ind. Bag bollerne i 15-20 minutter, og afkøl dem på en rist.

I dag er en dejligt stille dag for mit vedkommende, så jeg satser på, at den skal bruges på at  gøre hele hytten ren, pudse vinduer, og få sat et par vaske over. Ikke det mest sindsoprivende dagsprogram, men det er nu rart når det er overstået.

Håber at I alle får en dejlig dag! :)

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Brød og boller. Bogmærk permalinket.

4 svar til LÆKRE GROVBOLLER MED TRANEBÆR

  1. Rigtig dejlig blog, som bare gir den der feel good følelse i maven, dine tranebær boller ser vildt lækre ud! Mums, dem skal jeg prøve, og dine ciabatta ser os vildt gode og rustikke ud. Ha en rigtig dejlig weekend. Det kan bære du og kæresten skal prøve den omvendte køkkenhave, har fået lagt den ind nu , vi ses :-)

    • Tusind tak, det varmer! :) Tranebærbollerne er så lækre, og kan klart anbefales. Du har også en rigtig skøn blog, og jeg er vild med dine billeder! Det er helt sikkert en blog jeg vil besøge igen :) DIY guiden ser spændende ud, og jeg kunne godt finde på at lave sådan nogle potter og fylde dem med jordbærplanter. Så får man heller ikke ondt i ryggen når de skal plukkes – mega smart! :)

      • Og god weekend til dig :)

      • Tak hvor er du sød. Jamen i lige måde, kommer helt sikkert forbi i tide og utide! Du har fuldstændigt ret man slipper for snegle og alle de andre kravlende dyr, som eftertragter vores goder. Jamen jeg må lige se at få prøvet dem i weekenden, de vil jo være himmelske søndag morgen! Ha en fantastisk aften og nyd den fuldt ud.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s