SOFT LIPS

Det er specielt i vintermånederne, at der kommer fokus på læbepomader, men for mit vedkommende er det lige så aktuelt om sommeren. Solen kan være hård ved den sarte hud på læberne, og ligesom vi smører kroppen ind i solcreme skal vi også smøre læberne ind i noget solbeskyttende. Jeg har linet noget af mine læbepomader op, og jeg kan se at det kun er to af dem som indeholder SPF, hvilket afslører, at solbeskyttelse til læberne først er noget jeg har tænkt over for nyligt. Til gengæld indeholder læbepomaderne en masse andre lækre ingredienser, såsom mandelolie, kamfer og bivoks. Jeg skylder lige at sige, at jeg normalt ikke har sart hud, og jeg kan derfor ikke vurdere deres allergivenlighed.

Elizabeth Arden – 8 hour cream: Der har været meget debat om denne frøken, både i forhold til duft og ingredienser. Men let’s face it, den virker! Duften er ikke lige mig, men et lag af denne på mine læber inden sengetid, har gentagene gange reddet mine sprukne læber. Koster ca. 170 kr., men kan ofte findes på tilbud.

Kiehl’s Lips Balm #1: Jeg havde læst mange steder, at denne læbepomade skulle være fantastisk, men der blev jeg altså skuffet! Jeg synes den prikker lidt på mine læber når jeg bruger den, og så snart den er forsvundet fra mine læber, er de lige så tørre som de var før.   Så den bliver ikke en genganger for mit vedkommende. Koster ca. 70 kr.

Ole Henriksen – Fresh lips: Denne læbepomade er til gengæld en af mine all time favoritter. Effekten holder længe efter den er forsvundet fra læberne, den er let kølende på læberne og den indeholder SPF 15. Duften er sådan lidt sød menthol-agtig og konsistensen er blød og klistrer ikke. Det eneste minus er prisen, som er 140 kr. Til gengæld holder den i lang tid, og denne har jeg haft siden november 2011.

Mentholatum lipbalm: Denne må vist betegnes som en klassiker, og det er også berettiget. Den fugter godt og den er billig! Men den er meget fed, og når det er rigtig koldt udenfor, synes jeg at den lægger sig som en tyk hinde på læberne, hvilket er lidt for voldsomt til min smag. Jeg føler næsten at jeg har kysset en pakke gammeldags palmin, så derfor bliver den kun benyttet indendørs i vinterperioderne. Mener jeg gav 17 kr. for 2 stk. i Netto.

Yves Rocher – Baume Nourrissant: Denne læbepomade blev købt på en ferie til Provence, hvor den vakte stor begejstring på et tidpunkt, hvor mine læber var meget tørre pga. konstant aircondition. Den er behagelig blød på læberne og fugter fint. Jeg er dog ikke sikker på at den kan stå distancen når tiden er inde til vintertørre læber, men så længe der er plusgrader udenfor, så er den god. Det største minus er dog, at den ikke har SPF, men man kan håbe på at det snart ændrer sig (Please, Yves Rocher!) Prisen er ca. 20 kr. og kan købes på Yves Rochers hjemmeside lige her.

Rose & Co Apothecary – Rose Petal Salve: Det er snart to år siden, at jeg købte denne læbesalve, og den er blevet brugt flittigt. Den har en ret kraftig duft af roser, hvilket man skal være til. Til gengæld er den blød på læberne, og den fugter rigtig godt. Det er en all-round salve, og jeg har derfor også brugt den på smårifter, og på knoerne som ofte bliver tørre i løbet af vinteren. Jeg regner med at købe den igen når den er brugt op, for jeg har faktisk været rigtig glad for den. Selvom dåsen er rigtig fin, så er det dog ikke den mest hygiejniske opbevaring, og jeg ville nok have foretrukket en tube ligesom 8 hour cremen. Den kan købes lige her til 89 kr., men den kan også findes billigere på ebay.

Det var lidt om mine læbepomader. Hvilken læbepomade er din favorit? :-)

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Skønhed. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s