VANILLESIRUP – DET FLYDENDE GULD

Som man kan se, har jeg ikke siet min sirup, da jeg ærligt talt ikke gad. Men er man imod vanillerester, så si den inden den hældes på glas. :-)

Vanillesirup er efterhånden blevet en fast bestanddel i mit køleskab. Tidligere købte jeg det i dyre domme i kaffebutikker, men efter at have prøvet at lave det selv, kunne det aldrig falde mig ind, at købe det igen. Siruppen har mange anvendelsesmuligheder, såsom i chai latté, iskaffe, frugtsalat, havregrød, smoothies, oven på is osv. osv. Det tager under 10 minutter at lave, og er en oplagt måde at få brugt et par tomme vanillestænger. Det er også en fin værtindegave til dem med en sød tand.

Det skal du bruge:

  • 400 g alm. hvidt sukker
  • 3 dl vand
  • 1 knivspids salt
  • 2 vanillestænger (hvis du bruger brugte, så brug lidt ekstra og lad dem evt. trække i den færdige sirup i nogle dage efter)
  • Et stort syltetøjsglas, renset, skoldet og skyldet i atamon eller vodka

Tøm vanillestænger for korn, og læg korn og stænger i gryden sammen med vand, sukker og salt.

Bring blandingen i kog, og lad den boble lystigt i ca. 2-3 minutter til al sukkeret er opløst. Du må ikke røre i gryden undervejs, selvom det måske er fristende! Lader man den koge for længe kan der dannes sukkerkrystaller i den kolde sirup, så hold øje med tiden. :-)

Lad siruppen køle lidt af, og hæld den på glas eller patentflasker. Du kan evt. også si siruppen inden du hælder den i beholderen.

Sådan et glas kan snildt holde i flere uger, så du kan se frem til masser af velsmag i den kommende tid. :-)

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Desserter og kager. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s