EN LYKKEBRINGENDE MIS

Pestoen var mere grøn IRL, og smagte bedre end den ser ud på billedet! ;-)

Det færdige resultat! Muuums…

Forleden fik jeg en vild og voldsom lyst til pizza, og gik straks i gang med at finde den rette. Opskriften er med inspiration fra Gorm Wiswehs pizza ved navn Lykkemis, fra hans bog, Pizza. Bogen kan virkelig anbefales, og jeg har kun haft gode erfaringer med opskrifterne i bogen. Pizzaen blev virkelig lækker og bunden var sprød og tynd. Jeg lavede dog nogle ændringer undervejs, så I får opskriften som jeg lavede den:

Dej (Kan med fordel laves aftenen før)

  • 2,5 dl. koldt vand
  • 10 g gær
  • 1 dl. surdej
  • 1 tsk sukkker
  • 300 g mel typo 00
  • 125 g semolina mel (groftmalet)
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk olivenolie

Bland vand, gær, surdej og sukker sammen. Tilsæt herefter 150 g 00-mel og 125 g semolina. Dejen æltes til der ikke er flere klumper i. Tilsæt herefter salt og olie og rør videre. Derefter tilsæt resten af melet løbende. Dejen skal æltes til den er glat, hvilket tager ca. 10-15 minutter. Så hvis du ikke er udstyret med en røremaskine, skal ærmerne rulles op! Er dejen for våd kan man tilsætte mere 00-mel. 

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, eller lad den overnatte i køleskabet.

Del dejen i to og ælt hver del godt. Form dem herefter til en kugle og læg dem til hævning i en time. Herefter rulles dejkuglerne ud, og de er klar til fyldet. Drys dejen med semolina undervejs, da det er med til at gøre den sprød!

Tomatsauce

  • 1/2 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1/2 håndfuld frisk basilikum med stængler
  • 2 stængler rosmarin
  • 2 stængler frisk timian
  • 1 lille dåse tomatpure
  • 2-3 spsk olivenolie
  • 1 spsk sherryvineddike eller balsamicoeddike
  • 1 tsk sukker
  • salt og peber

Blend det hele i en blender eller med stavblenderen, og vupti – så er der tomatsauce!

Fyld:

  • Portobello svampe
  • Bagekartoffel i super tynde skiver
  • Frisk mozzarella
  • Rosmarin
  • En krydret pølse i skiver (jeg brugte salsichon)

Efter pizzaen er bagt kan man putte følgende ovenpå:

  • Ruccola
  • Pesto
  • Olivenolie
  • Maldon salt og friskkværnet sort peber

Bag pizzaen i en forvarmet ovn ved 250 grader (eller så højt din ovn kan komme op) i ca. 8-10 minutter eller til skorpen er gylden og bunden er sprød. 

Velbekomme!

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad. Bogmærk permalinket.

Tak for dit besøg. Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s